Sikke en dejlig forunderlig og som skrevet tidligere lidt alla den kære hr. Andersen.
Man kan virkelig mærke, at du gerne vil fortælle os historien om tingesten og der er mange fine sætninger og pludselige vendinger, som klæder teksten og din fortæller.

Jeg synes dog, at dit sprog kan være lidt for forklarende, fortalt og til nogle enkelte steder gentagende.
Eksempelvis skriver du; "Hvis jeg kunne, ville jeg have skreget af smerte og lidelse, men jeg havde ingen stemme." Du kan godt undlade det sidste, det ligger lidt i sætningen, at du ingen stemme har, da du ikke kan skrige, selvom du har voldsomme smerter. Det vil også sløre at fortællerens identitet er ikke-menneskelig, så overraskelsen bliver lidt mere overraskende og sjov for læseren.

Du gentager dig selv igen ved ”Måske var jeg blevet umoderne og kedelig med tiden som et slidt legetøj?", hvor du lige inden har fortalt læseren, at jeg'et er gammelt. Jeg kan personligt bedst lide stemmen i den anden sætning frem for ” Jeg var godt nok gammel, men jeg gjorde mit job fortrinligt."

Igen ved " Det ville være så dejligt at få taget tapen af, men det kunne jeg da ikke? Han havde jo sagt, at tapen holdte min krop sammen, og at uden den ville jeg falde fra hinanden.", hvor du gentager dig ved ” og at uden den ville jeg falde fra hinanden ”. Det har du faktisk allerede sagt i ”…tapen holdt min krop sammen” Måske kunne det endda koges helt ned til noget alla " Min tidsfornemmelse var for længst væk, og dagene var som smeltede sammen. Tapen holdt min krop sammen. Var det løgn? Hvorfor skulle han lyve?". Du kan sikkert finde på noget endnu bedre, som også passer til din skrivestil! ;)

Der er flere tilfælde, hvor du bliver lidt for forklarende eller kommer til at gentage, så teksten begynder at løber i ring. Sikkert i din iver efter, at forklare og for at sikre dig, at læseren forstår dit budskab. Jeg gør det selv alt for tit! :) Hav tillid til din læser! Så bliver den meget mere lækker at læse.

Tekstens historie er sjov og virkelig fin. Som jeg skrev tidligere og som der blev skrevet i den tidligere kommentar, har du nogle gode vendinger og beskrivelser med!

Keep going :) :) :) :)
Mvh Stine

Yndigt digt, med fine, enkle billeder og alligevel kødfulde beskrivelser. Jeg er dog en smule forvirret over, at du til at starte med skriver "Min rose står i min vindueskarm", når du senere skriver "Stolt vil den stå i havens bed". Synes det er en skam, da det svækker billedets "virkelighed". I stedet for at hvile i beskrivelsen af rosen, flyttes den lige pludselig fra vindueskarmen til haven. Måske er det bare mig, der er meget fokuseret på det her "virkeligheds-indtryk". Det er dog uden tvivl et smukt billede af den blomstrende rose og den stærke men dog ydmyge kærlighed!

mvh Stine .

Uhhh en spændende tekst, som får mig til at læse hurtigere end min hjerne kan følge med! :)
Sproget er ligetil og dog alligevel ikke for enkelt. Man kan nemt sætte sig ind i din teksts beskrivelser og billedsprog (jeg kan stadig føle insektet kravle rundt nede i min maven) og du har en god balance mellem det detaljerede og det mere enkle. De mange ubesvarede spørgsmål, åbner for mange fortolkninger, men man kan sagtens forstå teksten, uden at skulle kunne fortolke en masse kringlede symboler.
En spændende tekst med en god balance!

Kh Stine

Hej Du

Det er en god tekst du har fået skrevet. Jeg kan specielt godt lide, din fængende og rolig start. Den kyniske indstilling til de barske forhold i ørkenen og til livet, slog benene væk under mig i få sekunder. "De slap billigt, kun 5 var døde og 10 var blevet syge" Kun 5 døde :)
Normalt elsker jeg billedsprog og detaljerede beskrivelser, der flyder sammen med handlingen som sang gør med musik, men den "manglende" billedsprog i teksten, var overraskende ikke "manglende", som jeg normalt ville syndes. Det var kort og kontant, ikke uden tillægsord, men alligevel uden alt for meget pynt og det virker rigtig godt til din mandlige hovedperson og hans venner.

Mvh Stine

Hej Du.

Du er vidst gået i gang, med det slags univers som jeg elsker aller mest! :) Det virker dog på mig mere som idéskrivning. Det du har skrevet kunne nemt fylde flere sider, med spændende skrivning.
Et univers der kan udvikle sig. Som de andre kommentarer skriver, er det lidt rodet, men det fanger til trods for det.
Kunne godt tænke mig, at læse noget mere dybdegående fra "idéskrinvingen".

Mvh Stine

Smukt formuleret tekst.
For mig hylder du ikke kun det smukke menneske, men det smukke ved selve mennesket. Digtet bearbejder de genskaber, som vi næsten alle stræber efter og sætter det hele sammen i én person. Vi kender alle et menneske, som vi vil tillægge disse egenskaber og derved bliver dine ord meget personlige for hver enkelte læser, da digtet kan forbindes med en nær ven, en mor, en far, en bedsteforældre eller en anden person, der står læseren nær. Dette er selvfølgelig min fortolkning og der er lige så mange tolkninger som der er læsere :)
Men inspirerende beskrivelse af det ideelle og måske uopnåelig menneske.

Jeg vil ikke sige meget mere end, at jeg smilede hele vejen igennem. Super sød tekst.

Utrolig inspirerende.
Jeg savner dog nogle mere markante opdelinger, i stedte for at skrive det i én lang køre, så det kunne blive mere overskueligt.

Flot og livsbekræftende historie om, at kærligheden er værd at vente på og at man ikke skal nøkes med det næst bedste.
Du får virkelig fat i læseren, man ønsker det bedste for "jeg-fortælleren" .
Der bliver sagt rigtig meget med meget få ord og tankerne bliver sat grundigt igang!

super god tekst.

Smukt digt.
Det er så enkelt og simpelt skrevet, at det både er ligetil og alligevel kan fortolkes på mange måder (Både simpelt og mere kompliceret)
Selvom digtet er smukt, er jeg sikker på, du kan twiste det til et helt andet plan.
Men da digtet tydeligt har en vigtig betydning for dig og din skrivning, syndes jeg, at du skal bevare det som det er.
Dog kan du jo godt lave en version med rettelser og nye tanker (;
Igen godt digt.

Ved ikke helt hvorfor.. Men får virkelig et indrebilled.
Det klinger og harmonerer:)