10 år siden
 | Marcus Engel (Luciano)
Virkeliheden
Svarkommentar Mange af mine tekster handler om virkelighedsflugt, men her lader jeg så hovedpersonen vågne op i en drøm, hvor han oplever den eksistentielle angst som alle nyfødte børn må føle. Et skridt, saml, et skridt, saml, mon babyer tænker det når de lærer at gå? Gør drager?
Det er faktisk et resultat af en skriveblokade da jeg var 21 år gammel, tre år siden, som jeg nu har samlet med et plot, men stadig skrevet på en måde så handlingen udfoldelser sig ligeså meget for hovedpersonen som den gjorde for mig selv mens jeg skrev det. Den her gang er nu også pga. en skriveblokade, og så må man jo hente noget gammelt og genskabe det som noget nyt. Alle skriverier er jo egentligt sådan, normalt henter man bare noget gammelt fra erfaringen og genskaber det, nu hentede jeg noget gammel fra fantasien og drømmene. 10 år siden |
10 år siden
| Marcus Engel (Luciano)
En sort kaffeDet er lidt som en ædru Bukowski der sider på en kaffebar. Du skriver godt og historien er sød, men det er måske for minimalstisk for me smag. Jeg savner noget drama ... og en beskrivelse af hvordan kvinden ser ud, udover hendes læber. Jeg har aldrig læst en spændende historie om kaffe og mælk før, jeg har nydt den sammen med Martini og vodka og gule kings, hver sin smag. 10 år siden |