Jeg går ud fra at det skal læses som "jeg spiser piller" og ikke "jeg spiser, piller.." - ved hvad tænkte jeg først?

Men ellers nok et digt at mange kan genkende sig selv i.

Jeg ved ikke om den stadig er gul - men det er meget genkendeligt.

:) Man skulle prøve at have ens søster til at spise ikke bare sin egen chokoladejulekalender, men sørme også min flere år i træk bagfra. Den der gemmer til natten gemmer til søster :) Eller farfar.

Ja, sådan kan det gå :) Forhåbentlig bliver mormor klogere næste år. Man kan tage sådan en oplevelse på mange måder. Forhåbentlig positivt og med hygge og sjov. :)

Det virker så bekendt. Desværre. Livet er brutalt af og til. Men jeg tror jeg har fået det vendt. Ikke så alt bare er rosenrødt, men heldigvis heller ikke så jeg er fanget i mørke. Alligevel er det dog så genkendeligt.

Jeg kan godt lide lyrikken, men savner en tydeligere fortælling.

Meget yndigt og et fint lille digt. :)

Kan godt lide ordet "karamelliseret". Det er opfindsomt. Til sidst tror jeg at jeg mister tråden lidt. Føler mig ikke helt klog nok til at følge med her. :)

Jeg ved ikke helt.... synes emnet er fint, men det bliver lidt tungt at læse sig igennem måske... :) Men der er bestemt også noget rigtigt over det.

For ikke at glemme at jeg elsker sci-fi og fantasy :)

Jeg skriver også typisk hvor jeg blander mange ting sammen. Jeg kan yderligere oplyse om at der her ikke bare er tale om de unges forhold til platonisk kærlighed, men... Kan i huske dengang man pjattede med det, drengene overdrev og man bare var nysgerrig omkring det?

Samtidig er historien hæftet op på en kemi-time jeg havde engang. Vi skulle tage blodprøver og jage en nål, nærmest et større stykke metal ned i fingeren på os selv. For mig - meget svært.
Ikke mindst når man så bagefter skulle lave en rapport med en fængende forside, så faldt man over "giv blods" logo - som indeholder et hjerte. Deraf inspiration. :)

Den ambivalens kender jeg godt.

Jeg skriver ofte noget ret surrealistisk. Denne her tekst er så uforståelig fordi den er baseret på en drøm - jeg spekulerer selv på hvad underbevistheden forsøger at fortælle mig. Drømmen kunne jeg ikke huske i alle detaljer så lidt er tilføjet.

Pointen jeg selv ser i teksten er at tyde underbevidstheden og det mareridt der ligger i dette. Kender I det at det mest ulogiske mareridt kan føles som virkelighed?

Det skal siges at jeg elsker min mor og at hun er en af mine største støtter. :)