Hej Martin.Tak for din kommentar.og jeg glæder mig over, at du synes , det er smukt skrevet. VH. Margit

Hej Sofie Amalie. Ja- det gør meget ondt at tænke ,at så mange børn og voksne fortsat er ofre for krige og voldshandlinger.Bliver vi ikke ved med at huske har ofrene for alvor været forgæves, og vi er alle blevet mere fattige. Tak for din læsning og kommentar.VH Margit

Hej Mons. Mange tak for din kommentar. Jeg er glad for din bemærkning om, at jeg får bygget angst stemningen i forbindelse med krig op, jeg tænker ofte på, hvor angste alle må være i de alt for mange steder i verden, der er uroligheder eller regulær krig. Den solskinsvarmeMajformiddag har altid føltes som en nærmest absurd kontrast? VH Margit

Hej Schane.Tak for din omhyggelige læsning, og jeg tilslutter mig gerne din redningsplan. Den er så god, at jeg tror, at det var sket for længe siden, hvis det var muligt, for hvor sørgeligt, det end er, så vil der sikkert altid være krig et eller andet sted på jorden så længe mennesket vil magten både, over territorier og anderledes tænkende. Vi er mange, der gerne vil en bedre verden,og vores muligheder for at hjælpe det på vej, må være at bakke op om demokratitankerne.så helt uden mulighed er vi ikke, mm det kan være svært at bevare tålmodigheden.Smiler igen til dig.VH. Margit

Hej Lizzi. Tak fordi du har læst og kommenteret.Det er svært at tænke på, at der hele tiden er børn overalt i verden, som krænkes groft,derfor er jeg også glad for, at det er barnets historie du læser ud af beretningen,for det er den jeg gerne vil fortælle. At du synes, at min fortællemåde er levende glæder mig rigtig meget, og ja - det er min egen historie.Jeg er ikke bange for tordenvejr mere, men det hørte først op langt inde i mit voksenliv, men angstfølelsen har været mere sejlivet.VH Margit

Kære Linnea. Tusind tak for din kommentar, som jeg blev oprigtig glad for..vi er helt enige om, at 2 verdenskrig i Danmark ikke skal bagatelliseres, men fortsat være en synlig del af vores historie, og der ligger et ansvar hos både politikere og skolevæsenet, at historieundervisningen tages seriøst, og at vi som nation bliver ved med at huske og mærke.Jeg e r også uendelig glad for, at kommentarerne har haft fokus på den gru krig er, og at det er børnene og de sagesløse civile, der yder de største ofre., men fordi det er en personlig beretning, kunne det blive hoved fortællingen, men det er det heldigvis ikke blevet. Kærlig hilsen Margit

Hej sabbath.Tak fordi du har læst og kommenteret min fortælling. At du fremhæver,at det er de uskyldige børn og de sagesløse der er ofre, er jeg inderligt glad for, fordi det er den vigtigste fortælling.Det er snart et år siden jeg skrev digtet,og det blev en stor lettelse at det skete , selv næsten 70 år efter det fandt sted. Jeg er meget glad for, at du synes, at teksten understreger den tragedie en krig er. Tusind tak for dine ord.VH Margit

Hej Jytte. Jeg fik desværre sluttet lidt brat. Ja- katten var en stor trøst,og livet skulle helst leves så normalt som muligt, det har du ret i.KH Margit

Hej Jytte. Tak for din kommentar og for at du læste med. For at sige det som det er, var jeg lidt svær at holde inden døre, så ingen vidste helt at jeg var gået. Jeg er også heldig at være vokset op på landet hvor der ikke var snor i os, men min mor var rædselsslagen, da hun ikke kunne finde mig

Hej Mikala. Tak for din kommentar. Jeg er meget glad fo at du finder portrættet af foråret både sandt og smukt. VH Margit

Hej Sofia.Tak fordidu har læst og fordi du har kommenteret. Jeg er meget glad for, at du fandt, at der var noget at tænke over.Stærke følelser skal helst finden vej ud, og der er vreden een af dem vi benytter, men jeg tror, at man kan komme fil at hænge fast i følelsen af vrede.VH Margit.

Hej Ulla.tusind tak fordi duhar læst budskabet om, hvad krig hør ved børn, for det var det jeg gerne ville fortælle. For mig var og blev det ikke en bagatel, det er jeg også glad for at du ser, men set i en større sammenhæng,fik vi jo ikke vores tilværelse smadret,vi mistede ikke nogen nære, eller andre i vores omgangskreds, lig ledes heller ikke hus og hjem, og hele vores samfund forblev intakt. Bomberne på Bornholm faldt jo mens resten af Danmark fejrede befrielsen, og bornholmere kunne , desværre med rette, føle sig svigtede af politikerne på Christiansborg og efterfølgende være besat af russerne i 15 måneder. Det fik heldigvis en lykkelig udgang. At øen ikke blev annekteret er vist stadig kilde til undren.. Nu blev dette jo nærmest en time i historieundervisning, men meningen var blot, at jeg ville sige dig mange tak for den måde, du læste min beretning på.VH Margit.