Hej Nanette

Jeg har læst din tekst og er interesseret i at kende sammenhængen? Er det en del af en større historie? Er det en selvbiografisk fortælling? Hvor vil du gerne hen med den?

Venligst
Natt

Jeg kan rigtig godt lide den sidste del. Fordi den minder mig om noget fundamentalt i mig selv og derfor vækker genklang. Jeg ved ikke om jeg savner sammenhæng mellem første og sidste del, det er muligvis bare fordi jeg føler den sidste del taler mere personligt til mig.

Venskabet mellem de to mænd hovedpersonen og Ethan er noget jeg husker fungerer ret godt. Har jeg ret i at Ethan ikke selv er en del af den verden vores hovedperson har del i? Ved han overhovedet den eksistere?

Jeg synes noget af den måde du skriver på stod lidt i vejen for handlingen. Der var steder hvor det blev lidt forvirrende og lidt langt, men nu er jeg også en MEGET utålmodig læser - og måske derfor også en dårlig kritiker.

Nuvel, jeg syntes dog du skulle have en eller anden form for respons, når jeg nu havde læst det hele.

Måske skulle du få styr på 1. kapitel så du kunne lægge det ud?

Orv - og for resten - hvorfor dør han ikke i starten, da hun er sendt for at dræbe ham. Det forstod jeg ikke? :)

Digtet formår at vække min nysgerrighed, men jeg er slet slet ikke sikker på hvad det handler om. At længes efter en pause fra livet? Langtbortemolekyler. Jeg undrer mig over hvilken betydning, der ligger i det. Jeg kan rigtig godt lide at du sidder som sagte støv og regner gennem natten. Det synes jeg er et meget sanseligt billede!

Det er svært helt at definere den følelse jeg får når jeg læser den. Måske en følelsesmæssig afstand til livet der går omkring hovedpersonen. Tomhed? Jeg er lidt i tvivl om hvem der er der og hvem der ikke er der.

Hvad betyder et hologram?

Smuk kontrast og gentagelse. Synes det gør at det virker meget sanseligt og følsomt, skrøbeligt og rart.

Jeg kan lide din beskrivelse af de 2 personligheder. Jeg bliver endnu engang lidt melankolsk af at læse din historie, men på den gode måde. Symboliken i den er virkelig smuk, og måske bliver jeg melankolsk fordi, det for mig til at tænke på, at jeg lever i en verden, hvor de fleste vidst lægger vægt på at tælle skridtene helt nøjagtig. Smukt fortalt.

I øvrigt læste jeg også lige dine to digte, som gav poetisk inspiration. Det vil jeg også prøve! :)

Og sikkert samme behov der bliver dækket, gætter jeg på :)

De mange kommentarer siger vist noget om at det er et vigtigt emne og et ømt punkt for mange. Jeg kender virkelig til den følelse du beskriver og slutsætningen rørte mig. "Vi har glemt at leve" ja, for det er det vi gør, vi gemmer os for livet bag computerskærmen og fjernsynet. Og kan vi ændre noget ved hjælp af kunsten som f.eks. et digt eller skal der mere til? Jeg kender mange der glæder sig over brugen af facebook, inderst inde tvivler jeg på om det er sand glæde, men hvem er jeg i virkeligheden til at dømme det? Jeg er dog glad for andre (som du) har det mere som jeg selv.
Hvad fik der til at skrive det?

Jeg kan virkelig godt lide det. Vente tilbage og læste det igen.