Jeg blev meget rørt over dit digt. En enkelt ting tvivler jeg på. Til sidst i digtet er personen så tilbage til nutiden (det kan det vel ikke være 10 år yngre - med mindre det er i overført betydning), eller er det tilbage til bardommen under krigen?

Jeg håber, det giver mening og at jeg forstår det korrekt. :-)

Det er et megafedt digt. Tak for læsningen. Der ligger jo en masse gemt i teksten. :-)

Der anes nu alligevel lidt glæde til sidst, gør der ikke? Der bliver i hvert fald taget initiativ. Eller måske bliver det bare ved tanken.:-)

Det er en god tekst :-)

Skræmmende læsning, som giver mening. Jeg læste med tilbageholdt åndedræt. :-)

Ja. Stille lykke, vild lykke, salig lykke...lykkeligvis :-)

Det er imponerende, som du kan skrive. Teksten er så tæt. Gentagelserne flyder let. Jeg måtte læse det hurtigt igennem, og så læste jeg det igen bagefter. Spændende læsning, Jeg tænker på, om det bare kommer til dig at skrive sådan, eller om det er noget, du arbejder for/med. Kompositionen, mener jeg. Flot. :-)

Jeg elsker den måde ordene falder. Jeg kender godt til at tælle tanker. :-)

Digtet er godt. Jeg lagde mærke til, at hver anden linje kan sættes sammen og læses sådan. Jeg ved ikke, om det er meningen. :-)

Jeg skal tænke mere over teksten. Den gør indtryk på mig og er velskrevet og smuk. Hvornår det er tid til at løbe i cirkler og drømme - det fanger mig. :-)

Smukt. Ganske enkelt. Nu ved jeg ikke, om debatten eller digtet kom først, men jeg forstår i hvert fald bedre nu. :-)

Ja, præcis - og det kan være svært at slippe :-).

Smukt digt. Jeg kender det alt for godt. Det er måske ikke lige helt det samme, men jeg har været trist hele dagen over to rådyr, som flygtede, da der var jagt. De kunne først ikke komme forbi et hegn. Da de slap ud gik det over stok og sten. Hen over en stor vej. De slap væk, men mistede de en på vejen?
:-(

Måske kunne det lyde bedre med bedre til dit brug i stedet for i dit brug?

Barskt og bittert.
Godt skrevet :-).

Ikke Jan - han. Sikke jeg sjusker :-).

Hvordan kan du have skrevet denne tekst for 17 år siden, uden at den har fået en eneste kommentar. Det var så spændende at læse, og det er en dejlig tekst. Først var jeg bange for, at Carl var senil, men det behøver jan jo ikke at være.

Mange tak for læsningen. :-)