9 år siden
 | Ida H. Celander (Unio)
Jeg ville altid mindes digEn god måde at overkomme et tab på, er nemlig at snakke til den mistede. Bibeholde kommunikationen. For nogle kan det virke dumt at tale til en der ikke længere fysisk bevæger sig på denne jord. Men for mange, inklusive mig selv, er det en terapeutisk strategi for ikke at føle sig forladt. Jeg tror på at der er liv efter døden. Om det er som ånder, eller i himlen er underordnet. Det vigtigste er at deres ånd og sjæl ikke er væk. Så fortsæt du bare med at sende indre billeder, og have en monologisk diaglog med din mormor. Hvis der er nogle der påpeger det, så er det ikke dig der er skør. Men dem der er snæversynede. 9 år siden |
9 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
Et bogstavrimJeg kan se hvad du har skrevet og meningen bag, men det siger mig desværre ikke noget. Du formår dog på prægtig vis at lege med ord. Keep on going. Jeg er nysgerrig, så vil kigge forbi din profil i ny og næ, for at se hvad du ellers har skrevet :) 9 år siden |
9 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
For evigt og altidAt miste en elsket, er en del af livet. Men det bliver aldrig hverdag. I første omgang skal man over sorgen, og finde hoved og hale i et liv, uden den mistede. Selvom man aldrig kan komme over det, kan man lære at leve med tabet. Selv har jeg mistet en lillesøster, og en veninde. Den sidste tog sit eget liv.
Du formår at beskrive så mange tanker og følelser som følger med det at miste. Og du gør det fremragende. Hvis poesi og det at skrive hjælper selv det mindste, så hold fast i det. For det gør du sørme godt.
Jeg er sikker på at i vil finde hinanden i 'efterlivet'.
Kæmpe krammer herfra. 9 år siden |
9 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
LytteJeg kender pibetonen. Eller kaoset som jeg kalder det. For det er ikke kun en hyletone, men også tanker. Tanker jeg ikke kan styre, som kører med 110 km/t i ring så det runger. Runger i selv den mindste afkrog af mit sind. Jeg har været stemplet som skizofren, men mine lidelser har nu et nyt navn. De dygtige læger, med lange fine uddannelser og endnu længere titler kan kalde det hvad de vil. For mig vil det altid være 'Kaoset'.
Jeg forstår dig. Jeg forstår dit digt. Eller, det lader jeg mig tro. Tankevækkende, når man selv er bruger af psykiatrien. 9 år siden |
9 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
Brun eksplosion
Svarkommentar Jeg blev inspireret af et billede jeg så på internettet der lyder sådan: Here I sit and hesitate, shall I shit or masturbate. 9 år siden |
9 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
Med tungen ud af mundenSjovt hvordan disse få ord, kan have så forskellige betydninger, afhængigt af æjnene der læser dem.
Jeg læser det som en nyforelsket person (Q/M), der leger 'voksenlege' med sin partner. ;-) 9 år siden |
9 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
HverdagSom sygemeldt kontanthjælps-modtager, kan jeg virkelig godt sætte mig ind i dit digt. Nogle gange er det bare mere hyggeligt at ligge på sofaen under tæppet, og stirre tomt ud i luften. Stene. Koble hjernen fra. Men sådanne dage har brug for afbræk, og der kan en tur til købmanden virkelig 'make your day'. Det at komme fra sofaen, og ud blandt andre mennesker. Der kan ske mange sjove ting på sådan en tur. 9 år siden |
9 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
Hanen galerVirkelig en finurlig tekst. Jeg prøvede at tage det seriøst, men jo mere jeg læste, jo større blev mit smil. Det er en uskyldig humor, med et alvorligt 'touch'. Fremragende. 9 år siden |
9 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
Hvad står jeg op til?Først provokerede det mig, at der kun var en titel. Men efter jeg tænkte lidt over det, er det jo det kunst kan. Provokere. At jeg så kalder dit digt kunst, kan jo provokere andre, og dermed har du med 5 ord startet hvad der kan blive en lavine. +1 9 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
Leg med dødenMeget melankolsk, men flot digt. Du formår at skabe et billede af følelser med så få ord. Lad hende om smerten, du fortjener bedre! 10 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
Lille pigeDet er ikke mange digte der kommer på min favoritliste, men dette er ét af dem. Jeg aner ikke hvad jeg skal sige, andet end at jeg elsker det. 10 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
ForræderLyder som en af de dag, man helst vil rive ud af kalenderen. Kan virkelig godt lide din slutning. 10 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
NødenSom en anden også har skrevet, tænker jeg også straks på en fugl der prøver at knække en nød. Dejlige minder fra en familieferie kommer frem - tak for det :) 10 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
UpåvirketAt have brug for din egen verden, er noget jeg genkender fra mig selv. Hvor måtte det være skønt bare at kunne lukke og låse døren til omverdenen, og bare smide nøglen væk. 10 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
Min skygge forsvinderWow. Et melankolsk og dystert digt jeg virkelig kan relatere til.
Jeg har selv nogle mørke perioder, som mine digte også afspejler - men det er med at holde fast i de gode perioder. Uanset hvor få og korte de er. 10 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
Farvel mørkeMørket kan være svært at sige helt farvel til. Især hvis man har været igennem en hård barndom.
Håber dog at du med dine tusinde lys kan fordrive den i blot et sekund. Da det er de gode momenter der tæller. 10 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
DøgnflueInteressant digt. Du får sagt så meget, med få ord. Giver mig lyst til at tænke - tak for det! 10 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
Statist
Svarkommentar Tak for den søde besked. Jeg har massere af digte på 'lager', skal bare have min kvote op :) 10 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
Fix
Svarkommentar Ja, det er selvskade. Når jeg får mit fix/laver selvskade, føler jeg en ekstase løbe gennem kroppen. Det er så afhængigheds skabende, at det næsten synes umuligt. 10 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
PerfektionismeJeg kan genkende det du skriver, fra en veninde med OCD. Det er hårdt at have det sådan - håber bare at du klarer det!
Men godt digt. Super flot beskrivelse af den stress, overdrevent perfektionisme kan udløse. 10 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
Da lyset blev slukketJeg undrer mig, hvorfor må blomsten ikke folde sig ud? 10 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
Ældre kærlighedSom de andre har skrevet, så er det et sødt og sjovt digt. Tak for at give mig noget at smile af, efter en dårlig dag. 10 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
FortidJeg kan godt lide den måde hvorpå du leger med ord. Dine tekster er fascinerende at læse! 10 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
Giv slipBekymringer er der nok af.
Som mor er der meget man har lyst til at gøre alt for sine børn - og når jeg læser dit digt, føler jeg at det er det du forsøger ikke at gøre. For man lærer ikke af andres fejl. 10 år siden |
10 år siden
| Ida H. Celander (Unio)
DrømmelogikJeg læser det, som om der er noget du er bange for. Bange for ikke at nå, før tiden rander ud. Før livet er slut.
Sørgmodigt men stadig smukt. 10 år siden |