uf, hvor er det bare et skræmmende digt. Som en af de andre kommentarer nævner, så kommer jeg også til at tænke på et mor-barn forhold, hvor moren er emotionelt utilgængelig for barnet. Og dette gør det bare ekstra skræmmende, da det lille barn jo virkelig bliver former og påvirket at den tidlige interaktion med moren.

Hej Alicha
Allerførst har du bedrevet en tankevækkende historie. En historie der fortæller om manglende selvværd og tillid, der fører rigtig meget skidt med sig. Den manglende selvværd og tillid var vel i første omgang Roberts, men ved at forlade Gabriel, uden at han vidste det, bliver rollerne underfundigt byttet om. Det er godt tænkt.
Din allerførste scene med de to mænd på cafe'en, er tilpas mystik til at jeg glad læser videre. Den ene mand med hætten overhovedet, giver mig associationer i retning af en misbruger, og jeg tænker på at de er ved at lave et plot, et røveri eller lignende. Men sådan er det slet ikke. Altså får mår du at indbygge måde fordomme, gøre dem til skamme og overraske med noget helt andet. Noget der først bliver rigtigt opklaret henmod slutningen. Det er sådan gode tekster i mine øjne bygges op. Super.
Jeg er ikke sikker på, om det er til sigtet, at jeg får associationer om engle/ noget bibelsk ved dit valg af nogle af navnene. Gabriel og Seth. I så fald kan jeg finde det underbygget i din tekst. Måske har jeg ikke ledt godt nok eller det kan jo også bare være navne.
Det er lidt synd at dit ellers gode flow i teksten bliver lidt ødelagt af de mange slå/stavefejl. Håber du finder dig en betalæser.
Igen tak for en historie om kærligheds mange ansigter, hvad den kan gøre ved os, når tilliden mangler, når misforståelser ikke bliver opklaret, når man ikke elsker sig selv. Tak for at læse med.
Mvh. Yvonne

Lidt samme holdning som tidligere kommentarer. Historien er godt skrevet, men temaet er ALT for brugt. Synes nu ikke grammatikfejlene er så grelle :)

med får ord, formår du simpelthen at røre mig.
Har selv været i mørket... der er ingen som lytter til dig. Utrolig hårdt at være i den situation.

Flot skrevet.

mvh.
Gowtham

Det sproglige ville være godt at få rettet op på, jeg synes enlig du har en historie, men jeg rammes lidt af "kom nu videre" effekten hen af vejen. Prøv og arbejde med formuleringerne, eksempelvis:

"Uden for Caféen ved spring vand sad Robert Bates, i sin kørestol og så på sin søn der leget med vandet. Hans kone Meghan var gået efter forfriskninger til dem, lidt længer nede af gågaden."

Ville mere formuler det således:

"Udenfor Caféen ved springvandet sad Robert Bates i hans kørestol, kikkende på sin søn, der legede med vandet. Hans kone Meghan var gået efter forfriskninger til dem, lidt længer nede af gågaden."

Meget følelsesladet novelle, men der er en del sproglige ting, der skal rettes. Jeg håber, du finder en der kan hjælpe dig med det. Hvis den bliver rettet til står den meget stærkt.

Meget rørende og rammende digt. Dit ordvalg er meget ensartet og samtidig unikt.

ehhh.. ubehageligt! Du bruge hårde ord og vækker hårde følelser. Personligt følte jeg vrede, dont know why.

Hej Alicha

Sikke et trist digt. Jeg håber da ikke, at du har været ude for så koldt et hjerte - det lyder virkelig hjerteløst! Det rørte mig virkelig - og jeg tænker: kan nogen (mor?) virkelig være sådan. For jeg forestiller mig, at det er en beskrivelse af, at et barn i den grad har været uden kærlighed.

Her får du en kærlig hilsen fra Sofia

Præcis. Enkelt og sandt :)

Hej Alicha,

Super fint, tak for respons :)

Mvh.

Hej Alicha,

Kort tekst, fed skrevet!

- Dog blev jeg i tvivl om hvem den var skrevet til, èn eller flere personer?

Mvh.

Har du set "Fame"? Det, du har skrevet, er næsten identisk med en af monologerne fra den film. Ved ikke, om du bevidst har "hentet inspiration" (læs: kopieret) fra den, eller om det er et tilfælde...

Hej Alicha.
I rummet kan ingen høre dig skrige.
"fra filmen Alien"
min ynglings scifi rum-gyser
og det er det samme i mørket...
jeg har prøvet begge dele,
men ingen hørte mig,
jeg er stadig alene.
smiler sødt.
mvh Schane.

Hej Alicha.
nu læste jeg den her med lidt sort humor.
og så smilte jeg.
selvfølgelig er det lidt ungens skyld.
for det gik jo fint indtil ungen kom.
undskyld hvis mit svar er for sort.
men jeg synes den var sjov.
griner.
mvh Schane.

Hej Alicha.
der er kun en ting der er lidt misforstående...
en ven... er en der holder med en...
hvad nu hvis man er forkert på den,
skal vennen så ikke rette en,
i stedet for bare at holde med.
jeg vil have en ven, der er 100 procent ærlig,
og fortæller mig hvis JEG gør noget forkert.
han skal ikke bare holde med mig.
det er at slikke røv,
eller være falsk.
men ellers... det er en ven for livet. smiler.
mvh Schane.

Teksten er for mig en fin beskrivelse af det essentielle af hvad den rigtige ven er.

Rent filosofisk mener jeg dog at:
'En der holder med en'
burde suppleres med:
En der siger når man træder forkert
eller noget i den stil.
Det foretrækker jeg ihvertfald.

Den er da lykkedes fint synes jeg, Et lille essay på digtform!

ps.
anden strofe, anden linie:
Jeg tror det hedder 'giftede' ikke 'giftet.'
anden strofe sidste linie:
Jeg tror det hedder 'stoppede', ikke 'stoppet'

Hej Alicha
Rigtig gode ord om en ven.
Dit rim sidder lige i øjet,
Det er rigtig, det er vigtig vi har venner for livet, som er der.
Vh. Jytte