Ohhh!! jeg føler mig hensat til en sæbeopera. Jo mere forvikling jo bedre. Og man rammer det høje C efter meget lang passage med gordiske knuder, som man alligevel ikke kan løse. Derfor er løsningen at få hukommelsestab. Det vil jeg huske næste gang, jeg står overfor en gordisk knude :-)! Hukommelsestab for kærlighedens skyld!

Jeg kunne ikke lade være med at smile hele vejen igennem dit digt. Du formår noget med meget få ord.

Kan godt lide, hvordan den antikke verden sniger sig ind med udtryk som gordiske knuder, labyrinter og gåder (sfinksen!) og drama. Giver lige et mytologisk twist til digtet! Synes, at det "lad os få hukommelsestab/Og starte igen" er særligt fint! Kan godt lide den brug af bydeform. Også bare et sjovt indfald. At opmuntre til at få hukommelsestab, så man kan starte igen, begynde forfra. Ak, kærligheden kan være svær!

Hej Anna :)

Interessant postulat:
"Kærlighed besejrer alt, ik?"

Jeg vil håbe at den gør jo.

Tak for at dele.

D

Hej Anna. Smukt digt om kærligheden, som kan være svær at finde ind til. Levende sprog og stor indlevelse i vores usikkerhed, vores misforståelser og længslen efter at gi og modtage kærlighed fra en anden. Tak for god læsning. Og god påske. Vh. Niels

Hej Anna. Fin beskrivelse af menneskets genvordigheder når det møder andre, nervøs kommunikation kludder i ordene, nervøsitet. Visk tavlen ren og lad kærligheden råde. Min tolkning. Spændende historie. Vh Niels

"Ord pakket i gordiske knuder" - Smukt!
Rigtigt flot digt. Minder sørme om faldgrubberne i et parforhold!
Synes det er fint at hver sætning er ladet med betydning i få ord

//Emil

Hej Anne
Fint øjebliksbilled som passende kan starte om og om igen i et forhold, mens man prøver på at få tingene til at glide fremad - men de ikke rigtig vil.
Digtet sætter et par tanker i gang vedrørende en elefant i rummet.
Kh David

Kære Anna,

super fint digt, der let og yndigt introducerer et tvetydigt og alligevel ligetil værk. På én gang føles det som talende "lige ud af posen", samtidig med at det kan tolkes som både håbefuldt og håbsforladt, og altså som dybt og tungt. Allerede i første stanza får du virkningsfuldt malet et billede, af noget sensitivt og elegant forrevet, men som stadig er silkeblødt og rart. Ordet "Silkeblødt" giver i hvert fald positive associationer, trods "forrevet", her.

I 2. stanza får man følelsen af traumer og smerte overlevet, som jeg tolker det, og dernæst en tilblivelsesproces, eller en venden tilbage til den første lyd vi alle hørte - vor moders hjertebanken, 1, 2, 1, 2. Og den samme lyd, og følelse og stemning, som vi alle fortsat bærer i os, og som du så fint får sat billede på. Et hjerte hvis banken altid har evnen til at overdøve verdens larm, og som kan være beatet til fødsel og genfødsel, og alt der midt imellem :-)

Tak for at dele et styrkende og originalt opsat værk, og tak for at lade det ligge gratis herinde i alle de år :-)

"Many
Heart
Beats
for you."
- Speech Debelle,
på musik-mesterværket Atlantis, hvor hun også synger "You were never meant to breathe, underwater". Det kan høres her, hvis det har interesse; https://www.youtube.com/watch?v=BVVieBxEQrY&list=PLxIfxBdMuflAGc8f3fUTjKS91mvWQnQ9-&index=34

Kh Ansu

Jeg for foldning dit fine digt. Det helt billederet eller man bliver såret, om og om igen, det kan godt føls man bliver stikket ned.
Mvh Maria

Du har overgået dig selv denne gang.
Som jeg har påpeget før, er dine digte ikke alene "smukke", flydende og læsevenlige, men du får samtidigt væltet så utroligt meget mening ind i ordene, at de rent faktisk manifesterer sig. Jeg opfatter kniven i overført betydning, men med dine ord bliver den næsten reel, hvilket den vel også er for fortælleren. Fremragende.

Kære Anna,

sikke et digt! En blid titel samt dét at have læst andre værker af dig gjorde at digtet, hvis aggressive indledning nemt kunne have skræmt mig væk hvis ikke det var for titlen og udformningen der understreger poetisk tvetydighed, blev genlæst sådan som alle digte selvfølgelig bør inden man tolker løs på en andens følelessprog, og blev reflekteret over.

Digtets æstetiske udformning gør det voldsomme sprog mere hensynsfuldt at forholde sig til - var det skrevet i prosa eller tættere sammensat, ville jeg selv have sværere ved ikke at internalisere det. Men selv hvis det blev internaliseret, altså, undskyld mit sprog, selv hvis fuckfingeren til "du"-personen narcissistisk blev følt som rettet mig som læser, så ville det samlede indtryk og især afrundingen være glimrende anti-tese til tesen opstillet.

Altså, at teksten handler om frigørelse, og om negation - om en andens sadistiske apati, eller evt. aspekter af en selv, der bliver afvist, i selvforsvar. Jeg ynder ofte at sige at alt liv er helligt, men selvfølgelig er et liv der agerer agent for smerte og for døden ikke helligt - åbenlyst. Og selvforsvar er aldrig vold, men evident intelligens. "Don't turn the other cheek - take teeth!" - men kun på 'vampyrer'/sadister, selvfølgelig.

Jeg var engang til et foredrag på Uni, et foredrag af en kurdisk soldat der kæmpede militært imod Assad i Syrien. Han fortalte om det at kæmpe imod uretfærdighed, trods håbløse odds. En ung deltager spurgte ham om der, i revolutionen imod Assads korrupte styre, havde været overvejelser om ikke-voldelig modstand, ala Gandhi og Martin Luther King, og evt. Jesus. Soldaten sukkede, og sænkede blikket, trist. Han hævede så efter et øjeblik blikket determineret, og sagde "Mellemøstens sande dækker over 1000 Gandhier. Ikke-vold er nyttesløst imod en modstander uden empati."

Billedligt så jeg allerede i første stanza en kamp for mig, hvor "usynlige floder - fra mit indre - flyder mod dig" fik billeder af en selvforsvarskamp frem, hvor den ynkelige knivfører kæmper imod en magiker, der sender karma retur - jeg så bogstaveligt talt nærmest en Star Wars-scene for mig, med en jedi der sender "usynlige floder" imod den hensynsløse. Eller et billede af én der i en yoga-, qi gong- eller kampsports-øvelse afviser en uretfærdighed, kæmper imod og står op for sig selv. "Courage is contagious", mod smitter :-)

"Du må lære at forlade bordet, når kærlighed ikke længere serveres." - Nina Simone. Tak for at levere samme budskab, SOM JEG TOLKER DET, med et voldsomt effektivt, tankevækkende og emanticiperende værk :-)

Kh Ansu

Herlig humor du her leverer og vil jeg tænke på da min udløbs dato også nærmer sig men ikke mig der var utilfreds med min holdbarheds dato og look. Det var min kæreste som glemte at kigger i spejlet og se på sin egen udløbs dato sjovt nok .
Intet galt med os hakkebøffer uanset holdbarheds dato og tak fordi du gav mig et smil på løben .