Fantastisk beskrivelse af en cafétur, præcis som jeg kender dem, fra da jeg studerede og til en hvis grad som jeg stadig kender dem nu. Du starter ud med en ret idyllisk beskrivelse af omgivelserne, som så bliver gradvist mere og mere brutal og utiltalende - det fungerer rigtigt godt, især fordi du slutter af med en sætning der spejler starten, i din sidste sætning: "iskaffe og støvet sol på aftenens nu søvnige fortov". Rigtig fin opbygning, slår en sløjfe eller en cirkel om hele kompositionen, synes jeg. Dit sprog er også flydende og ligetil at læse, intet springer i øjnene på nogen træls måde. Alt i alt, bare et supergodt digt, tak fordi jeg måtte læse med.