Hej Igen... Ok, men jeg håber gerne, at jeg må beholde min tolkning, det er trods alt en tilpas åben tekst :-)

mvh Nicolas

Hej Bjørn.

Eksistensens frigørelse starter med en erkendelse, og for mig at se, er det erkendelsens tomhed, som denne tekst beskriver.
Jeg holder meget af idéen, men synes at din tekst bliver en smule rodet, som om den mangler en komposition.

mvh Nicolas

Du rammer virkelig noget essentielt med "Hvad hvis jeg kommer ud, man aldrig kommer væk?". Det har jeg panisk spurgt mig selv om mange gange. Meget rammende.

Ja mælkebøtten (eller en anden plante) der bryder igennem asfalten er et smukt billede, ligesom dit digt.

Et digt så smukt og bastant som en ukrudtsblomst, der bryder igennem asfalten og rækker tunge af enhver logik. Fantastisk :)

:) Benny

Mange måder at være fanget på og det er vi nok alle på den ene eller anden måde...bundet på hænder og fødder og svært at bryde og finde det man savner og længes efter ...

Jeg blev fanget af din titel og kan se alle de tanker der indgår i det fængsel og at være fanget. Alle de følelser og tanker. godt skrevet.

Uha! det er næsten for nær på. Man får næsten lyst til diskret at lukke en dør som man uforvarende har åbnet. Men lidt varm om hjertet er man over det glimt man fik.

Kåemer

Ja, det er vi nok - lidt fordrukne, mener jeg. Men det går over, i morgen er vi pæne mennesker igen. Men der er nu noget ved sådan en enkelt gang at vælte sig i pløret.

Kåemer

Ja, dengang verden var ny og ren. Måske har vi hele livet en længsel efter at komme tilbage dertil. Men det er da godt, at vi ikke blev der. Et hvidt, ubeskrevet ark papir er smukt. Men det kan da også være smukt hvad der skrives på det.

Kåemer

Jeg fortryder min tidligere kommentar til dit digt. Faktisk er det et godt, humoristisk digt. Det er sandt at der kan komme fin poesi ud af det daglige - nåja lort.

Kåemer

Fantastisk dejligt skrevet, og et digt jeg gerne ville have læst, da min dagger kom til verden for et år siden. Har tit tænkt på hvor uspoleret sådan et lille menneske er, idet det kommer til verden, og hvor stort vores ansvar er som forældre. Du fanger virkelig ånden her, og tillykke med drengen.

Du er fantastisk til sætte op, og så ellers lade intensiteten vokse. Fantastisk afslutning på et virkelig flot og levende digt.

Tak.

Det er længe siden jeg har haft sådan en nat. Tak for mindet.

Jeg elsker det. Hvor er det vildt og på samme tid knivskarpt. Skal klart læse mere fra din hånd!

Undskyld ordvalget, men HOLD KÆFT hvor er det godt skrevet.

Elsker at du maler i modsætninger, og min favorit er nok: “og fortsætter uden at blive ved”.

Er ny herinde og har først lige set dit skriv i dag, men skal helt sikkert læse mere fra dig.

Virkelig godt.

Der mangler flere tekster om at være forælder, som ikke er selvhjælpsbøger. Kiplings digt 'If' som alle mænd bør have læst, er en af de første, jeg tænker på, men der er også for nylig kommet en digtsamling fra en dansk forfatter.
Tilbage til teksten. Jeg vil starte med at kommentere på projektionen, som dette uvægerligt er. Det må dog hurtigt tilføjes, at det er den positive udgave. Derved bliver det et spejl, hvor kun den ene side er synlig. Der lægges også forventninger ind, selv om de aldrig bliver eksplicitte.
Det kendte greb med at gøre et verbum til et adjektiv er også fint. Fx. i linjen /Men fordi dit nyfødte sjælehylster gør./
Hvis jeg skal komme med lidt kritik, må det være tendensen til at være kategorisk, som det fx. sker i afsnittet om sjælen. /Sjælen kan ikke noget. Sjælen vil heller ikke noget. Sjælen er rolig kærlighed. Uden ar. Uden vilje. Uden plan./ Jeg ville foretrække, at logikken var omvendt, at man kunne uddrage det kategoriske fra det personlige, og hvis det skal være rigtig godt, at det kategoriske slet ikke bliver nævnt, men bliver den naturlige konklusion, som læseren selv kan drage. Kritikken går derfor mest på rækkefølgen. Fx. at der kommer et vi ind, før et jeg.
Sidste linje er selvfølgelig sjov. Det, fortælleren har glemt, kan nu ses.