Ja man kan vel omgive sig med så mange løgne, at man ikke længere selv ved hvem man er til sidst.

Fint komponeret lille digt og hvad er sandheden og hvornår kan den komme frem? Mange er gode til at lyve for sig selv. Tak for ordene!

Jeg ser både dyb afmagt men også håb i dit digt - håb om at turde se sig selv i øjnene.
Det er genkendeligt for mig - tak for læsningen!

Hej Camilla :)

"Der må være et andet liv
Fyrer dette livs forfatter"

Fed tanke at fyre Gud.
Han kan alligevel ikke gøre det ordenligt :D

D

ivets største under er tilgivelsen, med den kan alting tage en U vending. Har selv oplevet det. Holder man fast ved livets synder, har man aldrig fred.

Hej Camilla
Jeg tror ikke det er tilfældet at vi kan omskrive noget. Sket er jo sket, men vi kan ændre fremtidens gang ved at begynde forfra, hvis det er en bog eller tekst det drejer sig om. Digtet kan jo selvfølgelig også have en dybere mening, som jeg ikke lige tolker på stående fod, men det giver stof til eftertanke. Tak for digtet.
Kh David

Hej Camilla,

super fedt digt! Ikke bare rimer du flot i første stanza med næsten-rim, som i min bog er langt sværere at gøre end at skrive traditionelle rim, og du rammer som altid en imponerende æstetik og flow, hvori rytmen understøtter emnet. Jeg tolker værket som omhandlende handlekraft, og handlekraften og glæden ved at skrive. "Bare giv blyanten til mig," - yes ma'am!

Jeg læser også "U-vending" som muligt at tolke som dybt depressivt, især pga sidste stanza, men inden da er der bare sat ord på så stor en passion, lidenskab og determination, at det er svært at holde fast i den depressive tolkning, hvor de sidste linjer ellers kunne lyde som opgivelse.

"Be crumbled
so wild flowers will come up
where you are.
You have been stony for too many years.
Try something different.
Surrender."
- Rumi

Tak for at dele et, som jeg tolker det, opmuntrende digt, om en af pointerne med at skrive - følelsen af at tage kontrol over sit eget narrativ, og selv være sit eget livs fortæller. Alt er relativt, også erkendelsen derom, og i skrivningen er der sådan en magi , en magi i stand til at give nye perspektiver på verden, og på en selv og ens egen historie. Eller omvendt, som jeg tolker at du også skriver om - at man bliver fanget i et matrix, enhver kunstners mareridt velsagtens.

Et af mine ynglingscitater/digte all-time = "Håb er altid ledsaget af fantasien, viljen til at se hvad vor fysiske miljø dømmer umuligt. Kun det kreative sind kan bruge håb. Kun et kreativt folk kan udøve det." - Jericho Brown

Kh Ansu

Det er et flot tempo i høj fart, som du har i digtet, og det er godt set at bruge temaet med at livet har en forfatter…og at dennes værk frisk kan laves om. Flot. Hej fra Snowfrog/Niels

Hej Camilla,

g.e.n.i.a.l.t., simpelthen! Som altid rammer du tastaturets noter som en maestro, der på klaveret danser med en matematisk formel, som kun hun selv kan se og kender svaret på, men som i alles måbende øre reduceres til "kunst", trods der åbenlyst er foregået en stor videnskab inden. Altså, med andre ord, igen igen rammer du det matematisk vildeste flow, med tekstens æstetik og antal vokaler. Lige denne tekst føles dog lidt mere fri og mindre rigid, uden dog at blive det rene kaos, sådan som mine egne tekster ofte ender. Som sang/rap ville ALLE dine tekster jo fungerer glimrende - men også meget i den samme rytme/antal vokaler, sagt med al respekt. Mange af mine idoler i hiphop gør det samme, med næsten det samme antal vokaler (8 i gennemsnit) pr. vers., så dén kritik er ikke ment som negativ. Dog husker jeg og andre så dog især de vers, der IKKE følger systemet -

"Jeg er kommet til den erfaring, at folk ikke vil huske dig for dine ord, men husker dig for hvordan du fik dem til at føle,"
- Maya Angelou.

Ift. "Tastaturet"'s emne; åh ha. Der er næsten altid så stor en smerte i dine digte - en smerte som man aldrig er i tvivl om er personlig og privat, og alligevel står den så ofte universelt. Som noget nemt at relatere til - hvilket jo har sin styrke, men også sin svaghed - for det kan være hårdt at læse. Dér hjælper din altid fejlfrie rytme, til at anskue det mere platonisk, og til ikke at gå i panik over ordene du deler, i panik over den enorme smerte. Desuden læser jeg, og andre også er jeg sikker på, en styrke i dine digte - i dig. En robusthed, når du kan kan påtale så svære emner som døden, selv-tvivl, smerte og absurditet, samtidig med at du næsten altid oveni får blandet taknemmelighed, sorg og savn ind - dine teksters indhold er ofte dynamiske, med andre ord.

I "Tastaturet" er det rart at læse om en nydelse også, SOM JEG TOLKER DET ud fra dit ordvalg med "digte udfries", hvor ordet "udfries" lyder rart - ligeså universelt og rigt som smerte er at relatere til og skabe ud fra, lige så med nydelse, tror jeg. Det sværeste, og velsagtens meget af kunstens opgave, samt livets, er at finde en balance imellem de 2, smerte og nydelse. "Du må lære at nyde disciplinen", siger bandet Dead Prez på et hiphoptrack, for et liv uden vægge er svært at leve.

Tak for at dele endnu et matematisk/musikalsk mesterværk, som altid rigt på følelser, og i dette værk også en mere konkretisering af det samme håb, som næsten altid er til stede i dine tekster. Kan man finde sin passion i livet, hvad man brænder for, så har man vel fundet meningen med sit liv - indtil en anden passion melder sig, eller den forrige brænder ud, selvfølgelig, trods nogle passioner brænder evigt :-)

Kh Ansu

Synes det er stærke digte du skriver. Her er jeg mindre munter men der er så meget liv bag tårerne fornemmer jeg - så tillader mig skriver at det for mig synes Livsbekræftende - Tak !

av altså mit ego eksisterer ikke imens dit digt læses op indeni i stilhed, der er ikke stille mere da dine ord og linier skabte energiske billeder som sprang op og fik liv - godt vildt godt digt - Tak !

Hej Cammilla
Så enkelt og så godt skrevet
Tak for ordene fra Ulla

Wow jeg er vild med dit digt. Som krusninger på det blikstille vand rejser dine ord sig som en drageryg, bryder overfladespejlet - for derefter at falde til ro igen - alt sammen gentages i dine 4 afsnit - jeg vil se og læse mer` mere please ...

Håber du finder en anelse trøst i at skrive dine smukke og tragiske digte.

I smerten findes en stor visdom - men den er svær at se når man er i smerten - alt godt din vej og tak for et velskrevet digt jeg kan relatere til !

/M

Smukt i alt mørket. Lyrisk og grusomt - Ja, man skal rejse sig ved det træ man er faldet ved.

Hej Camilla,
Et fint tekst om at miste og leve for dem man har i sit liv. Det er et stort ansvar, men når man deler det fine oplevelser med dem, så føles det alligevel ikke tungt.
Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Om at være fanget og af sine følelser lammet.

D

Hej C :)
Yderst relaterbar titel.
For hvornår er livet noget værd?
Er det ikke bare råddent?

Tak for at inspirere.
D

Rigtig fint digt, og rørende digt. :)

Er ked af at høre om dine problemer. Husk, der kommer bedre dage. Digtet er rigtigt flot, velskrevet. Du er en unik poet!

Spændende med din spejlsal af selvbilleder

Smuk digt, der handler om at se det
andet menneske. :)