Denne tekst er virkelig godt lavet. Både i ordvalg, opbygning og tema. Hvem er det egentligt, der trænger til at blive reddet? Jens glemmer vist helt sig selv! Jeg tror, mange ville kunne nikke genkendende til Jens´ væsen, enten fra sig selv eller fra mennesker, de har mødt. Han er indigneret, og holder krampagtigt fast i sin korrekte protokol, men han stiller ingen spørgsmål til den. Den er bare korrekt, basta. Allerførste sætning siger det så godt:"Jens forstod det ikke."
To opretstående tomler herfra og tak for læsningen.
Alma

Hej Carla
Jeg synes din tekst er meget underholdende!
Jeg sidder og ler lidt af situationen. Kan lige forestille mig hvordan han koger indvendig, men bevarer roen :-)
Det værste er, at jeg ser lidt af mig selv i Jens. For hvor jeg dog HADER de mennesker der forstyrrer i biografen!
Måske skal jeg tage ved lære af denne tekst og rent faktisk bede folk være stille næste gang, for kan godt se at Jens' person er lidt komisk :-)

Sanne

Du danner utrolig smukke billeder i mit hovede.
Jeg kan lide din ord og stemningen.
Hvad det helt betyder er jeg i tvivl om, men jeg synes det er et smukt digt.

Hilsen Sanne

Hej Carla!
Jeg ser det tydeligt for mig, det billede du maler... men umiddelbart er det svært at sætte ord på hvad der rummer. -at blive væk i mængden, ensomhed, ligegyldighed, tomhed? :-) Tak, det gav mig noget at tænke over!

Flot dynamisk kaos præsentation !

Og en tanke - teksten lukker sig om sig selv - hvad mon hvis teksten skulle være tre gange så lang.
Ville karaktererne så træde tydeligere frem eller ku' kaoset køre videre?

Skarpt skåret tekst.
Personificeringen af Den Kolde Tyrker fungerer godt. Der ligger humor i den ide, hvor emnet integration kunne tjene yderligere som metafor: Vil Den Kolde Tyrker nogensinde føle sig integreret i Hans Jørgens pølsedansker-tilværelse?

Jeg er enig med pederilive. Grænsen mellem småborgerlighed og bundløs galskab er fyldende - som man siger ;)
Margerets afsluttende vals fik mig til at bryde ud i latter. Det er mig ikke klart om hun er blevet sindsyg eller om hun bare er glad, hvilket lader plads til eftertanke.

Hej Carla!

Du skriver det som var det helt naturligt. Jeg har bidt en due fra levende til død.
Urinstinkter ligger dybt i os og blodtørst giver næring til det at føle sig i live.
Måske er det ikke givende nok, at nakke en dræbersnegl i ny og næ, du hat ret der skal mere til.
Frygteligt godt underholdt og spændende emne som er adskillige tanker værd.
Vh. Poul

Hej Carla
Tænk hvis vi bare fulgte vores indskyldelser i blinde. God velskevet historie! Jeg får lyst til at høre mere om, hvad der måske er dette menneskes spirende psykopati. Men jeg synes at situationen bliver sat for meget på spidsen med børnehaven der tilfældigvis kommer forbi.

Det er en fængende begyndelse, når du skriver "lidt nord for alting". Fortællingen er et ret godt billede på småborgerlighedens småsindsyge tilværelse .... Læste først "en dag i parken" og tænker nu, at duedræberen sagtens kunne være denne Margaret, der enten reelt eller i drømme, bryder ud af normalitetens spændetrøje .....

Det er da en forfriskende original fortælling, der efterlader nogle underholdende billeder i mit indre. Din stil føles let og uprætentiøs, klar og direkte. Jeg sidder tilbage med et nysgerrigt behov for at vide mere om denne duedræbers liv
:-)

Hej Carla!

Ja, hvorfor i grunden ikke? - Du rammer uhyggeligt præcist ned i det, der definerer vore konventioner - altså vore sociale spilleregler. Du gør det, din dybeste lyst impulsivt byder dig at gøre, hvilket netop er det, konventionerne skal forhindre os i at gøre. Gør vi det, så hersker kaos i den Verden, vi har besluttet, vi vil leve i. Gør vi det ikke, så hersker harmonien uantastet og den formelle lykke lyser over os alle. Kaos er uforudsigeligt og kan aldrig kontrolleres. Hamonien er kulturskabt af os selv. Bevæger vi os udenfor hamonien, vælter vi også magtstrukturerne - både de mentale og de fysiske.

Godt tænkt, godt udtrykt, godt skrevet!

Mange hilsener,
Stig

Et digt som dette kryber ind under huden på mig, og er tæt på at tvinge tårer frem. Smukt.

Jeg tænker Beatles...
Lucy in the sky with diamonds... Straberryfields forever....
Det var ikke et digt jeg lige fik lyst til at læse, netop som tidligere skrevet pga titlen, men jeg er glad for jeg gjorde det... Det er flot..! :-)

//Nadja

Flot digt, og flot skildring!
Kom ind på dit digt tilfældigt, men jeg er glad for at jeg stødte på det.
Rigtig rigtig godt.

Fedt digt! En flot skildring af personen Lucy, hvem hun så end er ;)

Det her er præcis den slags digt jeg elsker, en underfundig småtrist skildring, af mennesket der lider uden selv at vide det. Hvor er det skønt!
//CW

Hej Carla, det er jo en bundtragisk skæbne, ham Hans Jørgen, men de findes jo, det ved man. Han mener det jo oprigtigt, at nu skal det være slut, ikke mere.. Du tegner ham godt og hele hans rosenrøde dagdrøm om, hvordan det skal være efter den kolde tyrker, ja, han er ikke ligefrem realist, men hvor er det typisk. Så falder han igen tilbage til punkt nul. Det er en sørgelig historie, som der helt sikkert findes mange virkelige eksempler på. VH Mons

Jeg bryder mig normalt ikke om digte med navne i, det giver mig lyst til at kende den person der bærer navnet, og da kan man jo næsten ikke komme til på så få linjer et digt almindeligvis indeholder. Dog syntes jeg at du formår at give læseren et fantastisk godt indblik i Lucy's sind. Jeg får lyst til at læse endu mere om hende. Dit digt er rigtig godt, og fyldt med smukke sætninger.

Hej Carla

Rigtig fin tekst ;-)
Fin personbeskrivelse. Synes jeg kender manden ....
God tekstopbygning.

Vh. Pia H

Rigtig godt skrevet!!
Jeg kan rigtig godt lide sproget, og den måde hvorpå forventningerne bliver bygget op hos Hans Jørgen, hvorpå de bliver malet fuldstændig til jorden.

Mvh
Sebastian

Hej Carla,

Fedt at se, at du arbejder med din tekst :-)

Generelt syntes jeg det klæder teksten med lidt flere oplysninger om Hans Jørgen. Det gør ham mere menneskelig.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at han vil starte på en frisk i morgen - helt sikkert. Men jeg studsede lidt over, at en mand på 66 år, med en smadret ryg (tænker han har været murer), sidder og drømmer om at åbne egen virksomhed. Jeg ved godt, han sikkert er fuld, når han gør det, men alligevel. De alkoholikere jeg kender, har faktisk, i min verden, en ret skarp og realistisk, bedømmelse af deres egen kapacitet og fremtidsevner, og jeg tænker bare, at der ikke er nogen af dem, der kunne drømme om at starte egen virksomhed, når de var tæt på 70.

Til gengæld synets jeg, du rammer lige i øjet med konen og slipsedyret og drømmen om nogle gode stunder med børnene :-)

VH Jan K

Jeg læste også din anden udgave.
Er helt vild med begge to! Det er meget velskrevet og godt.

Flot :-)