Hvor kan jeg bare spejle tidligere - især én - relationer i dine ord. Det er flot. Og jeg er ganske uenig med kommentaren om skiftet undervejs. For mig er det, du har skrevet her, et meget stærkt, ægte digt. Tak!

Virkelig stærkt og rørende digt
Jeg er vild med egne refleksioner der tydelig spejles i dit sprogbrug i digtet

Forsæt endelig

Bedste hilsner herfra

Uuuuuaaaahhhhmmmm, jeg tillader mig at være uenig i de tidligere kommentarer.

For det første er jeg ikke glad for, at dit hjem blev lyst igen. Altså i en rent litterær kontekst. Er det et selvbiografisk digt, er det godt for dig, forstås. Men i forhold til digtets opbygning synes jeg, det er ærgerligt. At det bliver så klart fortalt. I modsætning til at ligge mellem linjerne; ligesom den dystre tone gør det i den indledende del.

For det andet læser jeg det mere som et destruktivt forhold, snarere end omhandlende barndom. Men jeg har det helt fint med, hvis jeg tager fejl. For det er netop digtets styrke, at det er placeret så ganske, intet mindre end, genialt i grænselandet, hvor læseren får lige tilpas meget at vide til at have en ide om, hvad der beskrives. Og så alligevel være i tvivl. Og dermed være og føle sig så aktivt, indlevende en del af historien og dens følelser. Jeg har kæmpe bias - i at jeg elsker denne slags formuleringer, både i det jeg læser, og det jeg selv skriver i længere format. Tag derfor den næste del, tiltænkt som udelukkende konstruktiv kritik, med en solid håndfuld salt. For det kan sagtens tænkes at - også den sidste del - fungere som digt, men blot ikke fungere i mit aparte hoved :)

Ligeså meget som jeg elsker den første del, ligeså meget står jeg af på den anden del (fra linjen "fandt ud af at jeg ikke var så lille alligevel"). Det er den klassiske show, don't tell. Som sjældent er en faktor i digte. Hvor jeg føler, at den første del er en lille (eller stor) genialitet, spoleres det af, at jeg får tingene så præcist udpenslet i den sidste del. Jeg kan komme på 117 måder (som primært er mere kortfattede), hvor digtet kan afsluttes, hvor det tvetydige stemning opretholdes, men det skal jeg ikke blande mig specifikt i. For det kan for det første tænkes, at du er dybt uenig. Og for det andet kan du sagtens selv formulere det smukt med de følelser, du ønsker, kan jeg konstatere på den første del.

En form for stikordslyrik som jeg kalder det.
En måde at komme af med en masse tanker.
Måske barndomsminder
Papir og ord er der jo nok af.

Hej
Det kan være, at jeg er helt forkert på den, men i min læsning handler din tekst om en drøm om barndommens hjem oplevet som voksen. Den der underlige tilstand, som man oplever i drømme, hvor man kan være på oplevelse i sin egen fortid på en helt anden måde end at tænke bevidst tilbage på noget. Der er mange af dine ord, som tricker det hos mig.

Synes dog, at din tekst er så åben, at der er plads til andre fortolkninger.

Virkelig spændende

ClPollux

Har læst digtet flere gange. Det er virkelig godt skrevet. Jeg er glad for at dit hjem blev lyst igen og at du blev af med de ting i sko tøjs æsken. Råt og ærligt digt på samme tid.

SN