Du skriver et flot digt om ikke at glemme, ikke glemme vore tidligere liv, vor tidligere kærlighed og om at tosomhed også kan (og bør) inkludere dem der er gået bort. Det ene udelukker ikke det andet.

Det var ikke det varme vand - brug det til at understrege
Det var ikke den stærke sol - brug den til at understrege
et varmt hjerte - eller - det varme hjerte - ville flyde bedre
mit hår - er hele hårpragten - "mine hår" - er enkelte hår
"øjnene" - kommer forkert ud, brug øjne i stedet
"Vi altid bliv fire" - burde være - vi blev altid fire
"hvor skal mødes vi alle fire og bliv sammen" - burde nok være - hvor vi alle fire skal mødes og blive sammen

Fint digt fra vestkysten, kan godt lide de korte linjer du tager med. Men vil lige rette dit sprog nogle steder, det må være svært at lære dansk:

Det var ikke det varme vand
det var ikke den stærke sol
.....
ja det var bare
det varme hjerte
....
den var i mit hår og i dit hår
den var i dine øjne og i mine øjne
.....
Vi vil altid blive fire:
.....
og os
.....
og dem - vores kære-
.....
Det er svært at give slip på den, man har elsket som er død. At være fire, hvor man skulle være to kan være et dilemma. Men jeg kan godt forstå det, jeg kan også føle min "døde" ven og veninde lige i nærheden, som om de ved, hvad jeg laver. -
Måske skulle du fremhæve mere, at i i to blev til fire, med kærligheden til den døde i den ene hånd, og kærligheden til den der lever i den anden. - På den anden side er det ligesom, digtet befinder sig i et skelrum, men skelrummet er også smukt, måske bliver i to der lever enige om det samme. - Smukt skrevet.

vh Mette.

Et smukt digt om at leve i nuet og nyde det, fremfor at dokumentere alting, for at kunne huske det rigtigt. Jeg elsker opbygningen af digtet med den ene og så to dagbøger overfor den ene og så to dage, det giver god genklang. Jeg elsker især linjerne: "hvor lys og mørke legede med skyggen og / skyggen legede men gardiner i den rum" (selvom der er to slåfejl, men skulle vel være "med" og den rum hedder "det rum"?), de er to utroligt poetiske og smukke sætninger i forlængelse af hinanden. Et dejligt digt, tak fordi jeg måtte læse med.

Dagbøger kan være så smukke, især når de er fyldt med kærlighed. Kan især godt lide linjerne: "hvor lys og mørke legede med skyggen og skyggen legede med gardiner i det rum
hvor der var gemt en lille ting til mig fra den skønne dag
fra to skønne dage
fra utalte dage" (har rettet dit dansk lidt)
Fint, lidt sørgmodigt og levende digt om at leve i kærligheden.

vh Mette.

Facinerende og varm historie om to kvindeskæbner der møder hinanden, som man skal læse nogle gange. Da jeg læste "Ikke alle vil lægge mærke til en søde frø", kunne jeg ikke lade være med at grine, - dansk er et svært sprog. Men så forstod jeg pludselig, at du mente den lille tatovering, som jeg forstår det. Næste sætning er meget spændende og en del af dit sprog, synes jeg:"- Han elsker frøer, jeg ønskede at overraske ham, du kan fortælle om dine følelser uden ord .... Jeg nikker." Igen:" ... Tema er håndværk og det kan man se på billedet ... Det er en poncho fra en rest garn, er lavet med hænderne, ikke den maskine .... Dette er min måde at tegne på, siger hun." Meget er lagt ud til læseren, men historien er også ligetil. Man kan mærke, du har meget mere på hjerte. Og det er en smuk afslutning, om et varmt menneske du har mødt på livets vej og bliver taknemmelig for. Mystikken er gemt bag hvert et ord.

vh Mette.

Jeg kan godt lide din begyndelse, og skriveform. Det er skrevet ud fra kærlighed, og et savn der er blevet dagligdag, og gengældt kærlighed, selv når døden skiller fortsætter kærligheden i alt du ser og rører ved. - "Hvem er jeg ? I dag er jeg ingenting," er en fin afslutning, hvor man også fornemmer stilheden bagved, dine svar i pauserne. - Du er god til dansk.

vh Mette.