Hej Jeshua :)
En lille kraftkarl af et digt. I hyldest til Solen .
Hvad end det er Sunna, Sól eller måske en helt tredje tradition.
I samklang med Universet.

Love it.

D

Hej ven. :) Ja jeg undrer mig altid over Sol Invictus, hvordan han dør og kommer i underverden, mens al håb synes ude dybt inde i vinterens mørke, men pludseligt bliver han genfødt og har sin mægtige gang over himlen. Kan måske forstås metaforisk hvis man vil.

Hej Jeshua.
For fanden et flot digt. Jeg kom personligt til at relatere til ordene og det var en rigtig dejlig følelse.
Glæder mig til mere fra din hånd.

Dbh,
Andreas

Om at flyve og om at falde, at lette og forsvinde. Om at ønske at gøre alting om, men kun at have det afsæt vi har i nuet. Dybt, dybt ned kan man falde. Men man kan også kravle langt op. Der er kraft i din fortælling. I kærlighedens navn. Elsker titlen!

Dit navn Jeshua og din historie fortæller en hel del om dig. Den rammer både sjæl og ånd og får personerne til at lide fysisk. Realistisk set mangler der visdom i historien som måske også er sand. Det kunne også være anderledes, hvorfor ikke prøve og analysere det, bede om visdom og opleve historien anderledes. Åndelig helbredelse behøver ofte et under for ikke at blive hængende som en negativ sindstilstand, hvor helbredelse kun er muligt med frisættelse.

Smuk tekst, der rummer så mange følelser. Jeg kunne godt savne, at den blev strakt lidt ud så den var lidt længere.

En anbefaling til andre læsere; befind dig et sted hvor du godt må grine, når du læser denne. En humoristisk og noget syret omgang.
Tak for det :-)

Haha, fuck man Jeshua, hvad har jeg lige læst? Det første ud af det blå plot twist, hele seancen i kørestolen, alle de små sjove bemærkninger. Og en slutning, ja hvad fanden skal man sige!? Hvor er det sjovt og langt ude fra start til slut.

Tak for historien!
Ryan

Kære Jeshua,

sikke et værk. Jeg tolker en dyb melankoli deri, en dyb smerte og en blanding af sorg og vrede, men også balancerende perspektivering - som pårørende til flere alkoholikere og stofmisbrugere, og som en der selv har kæmpet med den samme selvmedicinering og afhængighed heraf, rammer dit værk en nerve.

Samtidig med hvad jeg tolker som en harme, en frustration over en andens valg af selvdestruktion, så læser jeg også en subtil taknemmelighed ind i digtet - grundet tonen og vingerne nævnt, der minder mig om et digt af legendariske Rumi (afghansk/persisk digter fra 1200-tallet), her oversat til dansk af mig selv, lige nu;

"Du blev født med potentiale
Du blev født med godhed og tillid
Du blev født med idealer og drømme
Du blev født med storhed
Du blev født med vinger

Du er ikke ment som kravlende, så lad være
Du har vinger
Lær at bruge dem,
og flyv."

- Rumi

Fra start får du vækket interessen med en fængende titel - en titel hørt flere gange før, men også en titel der taler ind i en specifik erfaring, og som fonetisk lyder godt. I dit værk får du vellykket introduceret jargon fra start, og trods en retfærdig bitterhed ikke er til at komme udenom i værket, som jeg betinget tolker det, så dækkes bitterheden også til og afbalanceres, med perspektiverende, sproglige blomster. Det er fremragende skrevet, virkelig, med mange fine og poetisk klingende vendinger.

Jeg kunne godt savne en sidste stanza, der fortæller mere om hvad jeg-personen i digtet føler, direkte - når der er en du-person, må der også være en jeg-person. Altså, slutningen er ligesom hele værket poetisk, men bliver for mig for intellektualiseret, og for sjæleløst, trods værket er fyldt med sjæl. Altså, der mangler en antitese til tesen opstillet, og deraf manglende syntese/lagring i langtidshukommelsen. Men dét er en smagssag!!! Og i en digtsamling, hvor værket blev læst ind i en samlet kontekst, ville dén kritik sikkert falde til jorden :-)

Og desuden kan digtet jo læses som værende rettet forfatteren selv, der har truffet et valg om at smide flasken ad helvede til, og som har besluttet sig for at flyve, på egne vinger frem for på flaskens falske løfter.

Desuden = mega, mega sejt af dig at lægge link til din oplæsning op!! Gid vi alle gjorde det herinde, men alle er jo ikke velsignet med en harmonisk stemme, såsom mig selv (grundet en medfødt halsmisdannelse - jeg er dog tidligere rapper, hvor en hæs stemme er en fordel, men indspilning kræver en selvtillid jeg ikke har, endnu) :-)

Det var fedt at høre dig læse op, og super fedt at du har indtalt det både acapella og med musik i baggrunden. Musik der fint understøtter stemmens og digtets tone. Modigt, og sejt af dig - det giver jo digtet en helt anden dimension når man hører hvordan du betoner ordene, og hvordan der ikke var skyggen af bitterhed i din stemme - tværtimod lød det som et taknemmeligt og velreflekteret værk. Stærkt gået! Det kan du roligt gøre igen, trods vi andre forfattere herinde ofte foretrækker at læse, frem for at lytte, desværre, således at vi kan gå i dybden med detaljerne. Men de 2 udelukker jo på ingen måde hinanden, tværtimod!

Tak for at dele lyrik og link herinde, og tak for at læse hertil.

Kh Ansu
PS: en favoritsang om at fravælge afhængigheden = AMS x Gjerster - Du vælger natten: https://www.youtube.com/watch?v=y8gydnmzNdc&list=PLxIfxBdMuflCR0xsNQObCs6o2JxfEXG1w&index=3

Pauserne føltes måske lidt som et rødbrunt efterårsblad, der blev lagt mellem versene….
Smukt komponeret… tak

Orden som i æresbevisning?.. eller struktur?… eller regelmæssighed?
Hun kunne måske have fortjent det første, men endte
måske snarere som fordømt?
Ak ja… retfærdighed er en konstruktion og intet grundlæggende princip for livet…

Tak for et interessant indslag…

Altså jeg har tænkt lidt over det, og jeg synes det er skrevet lidt sjusket. Det kunne være lidt sjovt at væve sammen med kvindernes internationale kampdag den 8. marts så du havde et perspektiv der sammenlignede fortid og nutid. Ellers bliver det til noget der ikke er så godt som nogle af de andre ting du skriver. Det synes jeg i alt fald. VH Niels Snowfrog

Hej Jeshua,
Et fint digt om håb og kærlighed. Lidt farligt at vente for længe uden handling. Held og lykke.
Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Hej Jeshua
Flot tekst, meget følelsesladet. Man kommer helt ind i sjælen, hvor det gør ondt. Stor sårbarhed hos begge personer, udtrykt flot. Du viser mennesket fra sine bedste og værste sider. Både ondskab, selvindsigt og tilgivelse. Der er meget med på lidt plads. Har læst den to gange.

Bedste hilsner
Ryan

Hej Jeshua
God tekst om sårbarhed og psykisk smerte, men er vel også forbundet til tillid til hinanden. Teksten er dejlig jordnær og kan sagtens læses igen.
Tak for fortælling.
Kh David

Hej Jeshua :)

Dine metaforer er levende,
som når livet berør døden.
Mon ikke vi ses på dagen for genopstandelsen i Morgenrøden?

Tak for at inspirere.

D

Hej Jeshua,
Et fint digt om at være patient i psykiatrien. Du beskriver meget fint følelsen og lægens rolle. Jeg husker selv den gang jeg under studiet som ergoterapeut var på psykiatriske afdelinger. Det var ikke rart at se, hvordan patienterne blev presset for at få deres medicin.
Det gjorde ondt.
Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Fed begyndelse, god kontrast. Samme med: "Han er virkelig sød. Indadvendt og stille. Men altid hjælpsom." fra den ene yderlighed til den anden, giver god spice og humor. Man skulle jo tro det var bedre at være administrativ arbejder end luder. Kan godt lide sarkasmen i, at det efterhånden er mere attraktivt at være luder.
Generelt en helt vanvittig historie, med masser af gode grin, og en del dybere end ved første øjekast.

Bedste Hilsner
Ryan

hold da op.. wow sikke en udmelding.

Velskrevet! Vedkommende og relevant samfundskritik drysset med humor og sarkasme samt et snert selvlede. Er særligt vild med, at djævlen ikke længere kan følge med på internettet, at du bruger ordet 'suave' om programmøren samt de mange præcise og brutalt ærlige beskrivelser af menneskets skyggesider. Tak for læsningen.

Det jeg får ud af teksten, er tæmmelig barskt. Det er en hård virkelighed, hvor hver dag virker som en kamp. Mod enden af digtet, rammes man at et øjeblik med håb og drømme. En drøm om at søge glæden igen og aktivt kæmpe for det lille håb. Hvorefter, hverdagens strabadser, vender tilbage.
Den følelse tror jeg vi alle kender. At synes at hverdagen er et slid at kæmpe sig igennem og måske bare kæmper for at "overleve". Hvor man et sekund eller to drømmer om at forfølge den drøm man har pakket så langt væk. Det er smukt, rørende og en brutal kontrast, når man så vender tilbage til virkeligheden.
Tak for digtet.

Du overgiver dig helt, til alt hvad der bliver budt dig i denne tekst.
Jeg læser et mix af bekymrings-frihed og det lys, der opstår, lige her, lige nu.
Smukt beskrevet…