10 år siden
 | Sabbath
BænkenHej John
Har lige siddet og læst din historie. Det var bestemt en god oplevelse. Lidt lang, og måske også lidt langtrukken. Hvorfor, det vender jeg lige tilbage til.
Det handler om et menneske, der har fået en dødsdom, men, forekommer det mig, allerede er død. I hvert fald er han ret så illusionsløs, for ikke at sige blanket af for værdier. Der er heller ikke meget for ham at klamre sig til i den korte tid, der er tilbage. Ingen familie, ingen venner, men i dyb selvvalgt isolation og ensomhed.
Jeg kan godt lide ham. Han har en sund skepsis overfor det meste og er fuldstændig afklaret i sit forhold til tilværelsen og den snarlige død. Tager tingene, som de kommer, med stoisk ro. Beklager sig ikke over sin skæbne og er i det hele taget ret fri for bekymringer af nogen art.
Men derved rejser sig jo også spørgsmålet, hvor interessant han egentlig er, i litterær henseende. Med andre ord, kan han bære at være hovedperson i en så forholdsvis lang fortælling?
Jeg er lidt i tvivl, og vil ikke sige, at historien just lever i kraft af indholdet, hvor de vekslende episoder, hver gang anskues på samme lidt trætte og indolente måde.
Men når man alligevel ikke keder sig som læser, skyldes det, at novellen er så velskrevet, som den er. Forfattet i et velsmurt sprog og i en livlig stil.
Du skriver ganske enkelt godt. Og nå du selv nævner, at historien endnu er i gryden, giver det løfter om en endnu mere vellykket ret, når den engang er helt færdig og smagt rigtig til.
Venlig hilsen
Sabbath 10 år siden |
10 år siden
 | Anna Hauch
BænkenHej!
Virkelig god og interessant novelle. Kan godt lide dit tema, sproget i din novelle, din beskrivelse af hovedpersonen er god, og man føler virkelig at man 'kender ham'. Kan også godt lide idéen med bænken, og den rolle den spiller i historien.
Hvis jeg skal komme med noget kritik, vil jeg sige, at din novelle sagtens kunne forkortes en hel del uden at noget ville gå tabt. Du skriver utrolig detaljeret, men mange af detaljerene kunne sagtens sorteres fra. Mange gange bruger du rigtig mange sætninger på at beskrive de samme ting fx med den fede dame:
"Nu hvor hun sidder, er nederdelen gledet lidt op. Op over knæene, og de meget fede knæ og det nederste af låret er synligt. Utroligt så meget fedt der kan være på et menneske. Det jeg kan se af låret, er også lidt pølset. Der hænger nærmest hudpølser med fedt under låret. Jeg sidder stadig og tænker på det med fedt mængder, da det går op for mig, at kvinden siger noget til mig."
Dette kunne sagtens beskrives kortere, og læseren ville stadig kunne forstå, at damen er fed.
Derudover bør du overveje om alle hændelser og tanker er lige væsentlige for handlingen - jeg tror igen, at du sagtens kunne udelade flere afsnit fx afsnittet om hans juleaften eller afsnittet om den fede dame, da de ikke rigtigt bidrager med noget yderligere i beskrivelsen af hovedpersonen som person og hans situation. Som læser bliver det meget tungt at læse hele vejen igennem, og jeg må indrømme, at du begyndte at tabe mig cirka halvvejs inde.
En sidste bemærkning jeg vil komme med, er, at du skal passe på, at det ikke bliver for meget talesprog. Jeg forstår, at det er hovedpersonens tanker og på den måde meget godt reflekterer hans måde at tænke på og hans tankerække, men det kan godt virke lidt 'sjusket'. Især småord som "også", "jo" og "bare" får det til at virke talesprogs-agtigt.
Ellers en utrolig god novelle, som jeg håber, du vil arbejde videre på!
- Anna 10 år siden |