Hvor er det smukt skrevet Jytte, og man får meget at vide om alle de år, i havde sammen. Hvis han vidste, hvad du skriver, ville han græde i glæde over sin mors ord, og også i sorg over at have forladt dig en rigtig dum dag. - Jeg kan ikke undgå at hade de mennesker som ikke mente, han skulle blive på hospitalet den dag, måske bare på grund af noget så koldt, som at de ikke havde tid til hver enkelt. - I har oplevet meget sammen, og du har så mange minder. Du kendte din søn så godt. Man kan læse det så tydeligt i digtet og mellem linjerne. Følsomt og smukt skrevet.

Sidder med en klump i halsen efter at have læst dit digt. Et digt som taler for sig selv, som er meget smukt skrevet og som gør et voldsomt indtryk. Det er frygteligt at miste et barn, ønsker dig alt det bedste.

NU tror jeg også på forårets komme efter at have læst dit dejlige digt! Det fik lige humørbarometret til at stige.
Tak for det!

Mvh.
Lejsy Storm

Tak for dit fine lille digt om det, som vi alle ser frem til: Foråret. Vi lader os sikkert alle sammen på en eller anden måde påvirke af vejret. Hvis der er mørkt, vådt og kedeligt, er vores humør derefter - men hvis solen skinner, så 'hopper jeg med glæde I mit fodtøj...', og så er det let at være glad og komme ud af døren. Men når alt kommer til alt, vil vi jo nok nødigt undvære årstidernes skiften. Tak, fordi du mindede os om, at vinteren er halvvejs ovre :-).

Jeg er lidt jaloux på dig. Jeg gik faktisk i skoven igår og ledte efter vintergækker, men kunne ikke finde en eneste. Fint digt :)

Dejligt at høre fra dig igen. Det er skønt at kunne se frem til foråret.Du udtrykker dig meget smukt. Varme hilsner Inge

Uh glæder mig helt til foråret. Jeg synes du skriver rigtig godt.

Jeg er ikke fan af purple prose, men synes der sniger sig nogle fine formuleringer ind.

Det forhåbningsfulde bærer digtet. Noget mere af det ville give mere at føle fat i. Hold skruen i vandet.

måtte lige læse dette dejlige digt igen.
vintergækken er jo snart på vej.
jeg gætter, men er ikke sikker

mvh Henning

fatter min veninde sidder her....du havde en smuk dag....og var ikke alene....jeg græder også en smule...sket er sket...stille stunder ser det ud til du dyrker... jeg føler med dig...som et stjærneskud.i skumrings timerne....

En stjerne kan være en stor trøst. Som barn lærte jeg at se efter den største, mest lysende stjerne på himlen. Det var min mor. Hun døde da jeg var 3½ år. Den sorg og trøst vil altid være der. For dig Jytte vil der altid være en stor sorg, der nu overskygger ALT andet. Det er helt forståeligt og jeg håber du har flere nære omkring dig der vil gå med dig noget af vejen!
Men den vigtigste vej kan du kun gå selv. Jeg ønsker for dig at du kommer ud på den anden side, ikke for at glemme - din søn vil ALTID være en del af dig, men så du igen får lov af dig selv til at leve og le.
Smukt digt og godt at du skriver!
kh Anni

Hej Jytte.

Der er en god rytme i din tekst, synes jeg. Det er sjovt, at du/jegpersonen flyver ud i rummet for at lede efter marsbars :-) så sniger alvoren sig ind i teksten og det fungerer fint.

Vh. Pia H