Hej Marcus,
Jeg har læst dit digt igen. Er her mon tale om et billede af gentagende fascination af den "forkerte kærlighed" i en slags desperat udsultet tilstand? Kærlighedsanorektiker er det afslørende for mig. Der ligger noget ukontrollerbart i det - som noget tvangspræget - at projicere det der er behov for over på virkeligheden - selvom det måske slet ikke eksisterer ("Kun et syndikat uden fælles mål og en kærlighedsanorektiker") og efterfølgende en selvskabt forelskelse i noget, der slet ikke matcher på et dybere plan ("jeg går ikke i panik men hænger det op sådan fungerer det" samt "ingen af mine byer passer ind")
Nå, jeg kan godt lide det, faktisk er jeg meget vild med det!!
Bedste hilsner June

Du har en måde at skrive på, der fanger en ind - godt skrevet
hilsner Henning Ø

Et stærkt og velskrevet digt, som jeg gerne ville have skrevet

Godt gået - hilsner Henning Ø

Du bruger nogle ret vilde ord - meget inspirerende. Kærlighedsanoretiker er lige på! Ret stemningsfyldt også.

"jeg går ikke i panik
men hænger det op
sådan fungerer det

Jeg ved ikke hvorfor, men dette stykke taler enormt meget til mig. Resten gled jeg lidt let igennem, men da det her kom, der rørte det alligevel noget.

Hej Marcus En rigtig god af historien gentager sig og surt show og man ved man ikke bør, men gør det alligevel. Man har lov at håbe.
Forårsglad, Sys, som godt kender den deja-vu, men du kan sætte ord på den (Y)

Marcus - skriv så den digtsamling og udgiv den!

det ene er rigtigt i går
det andet er forkert i dag
det tredje var sandt i morgen

Et digt der i tid og sted er ved siden af i form af datid og nutid der roder lidt rundt med mindre man har en tidsmaskine der kan rette lidt op på tingene.

Tankerne står i kø og er kommet ud
selverkendelser og undskyldninger for digtet
kan du ikke bruge til noget og heller ikke læserne.

Men skide godt er det og jeg føler ikke jeg har spildt
min tid eller et eneste sekundt med det du har skrevet og det stiller jeg mig fortjent med i form af denne kommentar

Interessant skrevet.. Elsker specielt slutningen.. Tak!

Hej Marcus - en skøn lille "hyldest" til menneskets "storhed". Man må ikke bande her, men F... hvor er det godt skrevet. Jeg er misundelig (eller vent .....det går ikke godt i spænd med at hæve sig over pøbelen :))

Hej Marcus,
Tak for et saftigt digt med et alvorligt budskab. I hvert fald læser jeg det sådan, at det er så nemt at jokke i nælderne, lade sig friste, og bagefter kommer tømmermændene. Fantastisk ligning med Masten og akten og skibet og det hele. Jeg glæder mig altid til at læse dine ting.
mange hilsner June

Tak for dit afsked digt til roserne. Smukt og med hentydninger til noget om stammer fra andet og lidt fader vor...men rigtigt godt skrevet og det fanger og man få vendt roser lidt på hovedet. Og kunne jo også være andet end dem.
Sys

Kære Marcus,
Endnu et brag af et digt. Jeg læser det som én der gør op med sin fortid, nærmere bestemt de dele, som selvom de havde sin plads imens tid var og også bød på nydelse af sin art, så repræsenterer de noget destruktivt, som det er usundt at leve videre efter. De begraves, før de begraver dig, kan man måske sige. Det fysiske begær afløses af et mere åndeligt nærvær, og med det ses alt også i et andet og mere klart perspektiv.
Du skriver fantastisk nuanceret, det var en fornøjelse.
Tak,
mange hilsner June

Interessant digt med fysiske og det mentale beskrivelser.

Ja, balance mellem det fysiske og det åndelige skal der til et godt knald, hvis jeg har forstået dig ret :-) Mvh Benny

Noget af en tekst. Noget af en kamp. Gad godt at vide hvad præcis det handler om, men det er vel skønheden vel digte. Man kan selv tolke sig til det. Hvis man ønsker.

Du har begået et flot dig digt Marcus, hvor du har alle facetterne med.
Det livet byder ind med, og en ny fase begynder. Vh. Hanna Fink

Kære Marcus,
Jeg læser lige dit digt igen og tænker, at der måske helt konkret i dette tilfælde er tale om en misbrugers vekselvirkning mellem suset og abstinenserne (uden at det i øvrigt rokker ved mit førstehåndsindtryk og oplevelse af at læse det, det understreger blot min pointe, at dit digt giver læseren mulighed for at forbinde sig til det på flere lag).
Mange hilsner fra June

Kære Marcus,
Sikke en flot debut herinde! Velkommen, jeg håber, du bliver. Jeg har læst din profiltekst, den er tillige interessant, især afslutningen, men også det faktum, at du går med planer om udgivelse, for dit første digt her, vidner om, at der kan være noget at glæde sig til der.
Så apropos dette digt, så falder jeg især for det, fordi det er så fabelagtigt i sine vendinger, så originalt i sit udtryk. Du skriver fængende og dybt, herligt befriet for de typiske klicheer, som serverer et fastlåst og ubrugeligt punktum for læserens egen indlevelse og tolkning. Jeg kan frit danne mig mine egne perspektiver og rejser ind i den verden, du åbner.
Der er flere lag i det, for mig at se, som alle har tråde ind i noget eksistentialistisk. For mig omhandler det glæden ved at være i en friere form (natten), hvor man ikke er begrænset af en fysisk virkelighed (dagen). Jeg kan godt lide den sidste strofe med den sovende Djinn. I det univers, du tog mig med ind i, repræsenterer "figuren" i sin sammenhæng, at vi alle er i fare for aldrig at blive opdaget for det, vi selv definerer som vores største bedrifter, vores inderste. Vores omverden kan ikke se os, som vi "er", så vi er alene fra start til slut og dømmes udfra helt forkerte kriterier. Der er noget ulykkeligt over at erkende, at stor åndelighed er holdt sammen af et så let fordærvet hylster, og at vi alle skal samme vej, som du skriver, uanset, hvordan vi har bragt os selv i spil.
Måske var det slet ikke dine tanker med det, og hvis/hvis ikke, har du måske lyst til at oplyse mig lidt mere? :)

Bedste hilsner og tak for et digt i særklasse,
June