Smukt og enkelt digt.

Kære Marlene

Jeg har svært ved at beskrive de billeder, dine ord fremkalder. De veksler fra strofe til strofe, og jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at jeg skal læse digtet igen. Det er nuanceret på en dragende måde.

Kh. Katrine

Fint skrevet, holdt godt i skak med korte sætninger. Nogle steder fungerer det rigtigt godt, og andre steder virker det lidt kantet.

Men du berører nogle bekendte emner. Specielt den, 'hvad skal vi snakke om' morede jeg lidt over.
Så jeg får også god kontakt med dine karakterer, og det er jo super godt. :)

Min kommentar er nok noget grålig og tidstypisk (for mig). Jeg ser også glæden og kærligheden i teksten. Det fik jeg ikke lige med i første omgang. Men jeg er enig i, at der er flere muligheder til læserens tolkning, og det er i mine øjne stor kvalitet.

dbh
hj

Hej Marlene

Jamen, jamen du har jo beriget os med et fint digt.
Det giver god mening for mig i forskellige sammenhænge, som jeg genkender alt for godt fra mit sinds øde ø. Der hvor uforløste uvirkelige drømme kvæles før fødslen og fjernstyret af mørke kræfter også selv forplumrer udsigten.

Tak til en ægte forfatter for god læsning.

Dbh
Hj


Dbh
Hj

Hejsa!
Sikke en fantastisk tekst! Jeg må nok indrømme, at jeg blev snydt lidt, men det viser blot, hvor genialt teksten er skrevet - jeg går i hvert fald ud fra, at det er meningen at snyde læseren lidt? Det fungerer super godt! Man skal jo ikke bare skrive en tekst som den forventes, vel? Ellers må den da formodes at blive for kedelig og læseren for doven.

Det kribler helt under huden - specielt den sidste, velvalgte, sætning giver et sug i maven.

Dit ordvalg er yderst præcist, fængende - og ikke mindst inspirerende. Det virker meget velovervejet, hvilket jeg er helt vild med.

Godt gået!

Det er sådan en tekst, som jeg lige går tilbage og læser forfra, efter jeg når slutningen første gang. Det er flot klaret. Det er også fine beskrivelser af omgivelserne og situationen, som, uden at være detaljemættede, vækker velkendte billeder på nethinden.

Hej Marlene

Du præsenterer scenen ufattelig godt. Ved hjælp af få - endda relativt nøgterne - beskrivelser telepaterer du billedet af alléen på en måde, som giver mig en følelse af at være der. Solen, som kun lige kan skimtes bag træerne, og de snirklede armlæn. Hvem har ikke været der? Du beviser, at der i virkeligheden ikke skal flere beskrivelser til for at skabe en scene, som står krystalklart for læseren, og det er i sig selv en præstation, som gør dig denne komplekse genre værdig.

I starten beskriver du de to personers adfærd, som om de er to mennesker, der kun lige er begyndt at kende hinanden, og derfor er relativt usikre på, hvordan de skal gebærde sig. Dette bliver meget interessant, når man kommer til slutningen af historien og finder ud af, at de i virkeligheden er far og datter.
Der er en stærk undertone af svigt i denne tekst. Efter at have afsluttet teksten sendte jeg et blik tilbage på sætningen: Hun kunne lugte lakrids i hans ånde. Af egen erfaring er det soleklart for mig, at faren prøver skjule et fornyligt indtag af alkohol (sandsynligvis øl) med dette indtag af lakrids. Det er en klassiker blandt alkoholikere, som har den samme indikation som lugten af spiritus eller øl. Derfor vurderer jeg, at der ligger et svigt i dette forhold fra farens side, og det er derfor, at de har de svært med at møde hinanden.

Nu er der meget i denne korte tekst, og jeg er ikke i tvivl om, at der er noget at finde bag hver sætning. På den måde har du designet din tekst til denne genre, og du viser en meget tydelig forståelse af kortprosagenren. Det kan jeg rigtig godt lide.
Noget meget interessant ved teksten er farens replik, da han har sat sig ned: "Jeg så en stor harekilling på vej herned,". En harekilling er et nyt liv, og et nyt liv kan være symbolet på en ny start. Jeg er ret sikker på, at faren møder sin datter med et håb om, at de kan starte på en frisk, og synet af denne harekilling kan være et billede på et håb i hans hjerte. Det skal dog også iagttages, at det er en stor harekilling - og på den måde er han også klar over, at situationen er mere kompliceret, end den kunne have været. Han har spildt noget dyrebar tid.

Jeg nød virkelig denne tekst, og jeg takker rigtig meget for den gode læseoplevelse.

Alt det bedste og fortsat god skrivelyst,

Rasmus

Hvor er det bare et godt og rammende digt, som du her har forfattet, Marlene. Det at vi alle måske har vores uskyldige og harmløse 'romancer' med os inden i. Du stiller det fiktive godt op imod det virkelige, og netop der sker der noget. For det fortæller jo så utroligt meget, at selv om HP har en kærlighed til Axel Strøbye, så er han ingen match til den der danser med hende i virkeligheden. Du har ramt en virkelig god tone her, og sød musik skabes uden jalousien som et tredje hjul.

Findes der overhovedet mennesker som ikke elsker Axel Strøbye?
Næ vel?

Du starter med at skabe en stemning a la mistet kærlighed i den mest brugte metafor, nemlig det at danse. Jeg springer på hver evig eneste gang :-)
Derefter jager du en pæl igennem det jaloux hjerte, hvor et drama tager form og runder derefter af med at fortælle modtageren at ingen gør det bedre end ham..

Flot og med lidt omtanke, et dybt budskab, serveret med et glimt i øjet..

Bravo!

Michael

Min lækre danse-mus(e) hi hi

Du punkterer jalousien med en overlegen elegant nål. Et underskønt finurligt digt som self kun kunne komme fra din pen.

Fie

Hej Marlene
Det er et rigtigt godt digt, du har bedrevet her. Så fyldt med gode sproglige billeder og et let flydende sprog. Et måske meget alvorligt emne beskrevet med en underfundig lunefuld humor, og alligevel så åbent at jeg kan se flere fortolkningsmuligheder i det. Jeg hælder dog nok mest til en depression/livskrise, der jages på porten af livsmodet, der vender tilbage og overtager bekymringernes plads.

Jeg har læst flere af dine digte og er ret vild med dine skrivestil. Glæder mig til at se mere fra din hånd!
Mvh. trudi

Man kan så ikke sige at han træder dig over tæerne ham Axel. Sjovt skrevet og god humor. Fink

Ha, ha, ha! Slutbemærkningen leveres lavmeldt og kontrolleret. Og fordi digtet indledes i baryton tone på en 'Hvorfor Gik Du Fra Mig' kind off måde, står det stærkt i kontrast til resten.
Det chokere hjernen og der må grines.

Godt skrevet.

Mvh. Thomas

Kom til at le højt inde på kontoret i nattevagten. Faktisk så højt, at en kollega blev nysgerrig og spurgte hvorfor jeg grinte.
Ak ja, jalousi kan der ikke siges noget godt om, men det er et fint lille digt - en anelse syret/skævt - lige min smag...

Venlig hilsen Nicolai Brix.