Hej Martin,

wow, super fedt værk, med en punchline der både rytmisk og temamæssigt rammer bullseye! Fra start får du effektivt introduceret en intim jargon, god rytme og autentisk stemning, og den mærkbare følelse af depression og defragmentering fra verdenen får du beskrevet sublimt. Gentagelserne fungerer glimrende til at understrege selvbedraget, eller sårbarheden, når man er fanget i depressionens kløer.

Jeg læser i teksten en enorm kynisme blandet med en enorm sensitivitet (især takket være gentagelserne), i bedste yin-yang-stil. En blanding af kaos og rigiditet, som beskriver så godt det limbo som depression kan føles som. Damned if you do, and damned if you don't.

"Overordnet er vi underordnede" - dén sætning sprang lige i øjnene, ikke kun fordi at den fonetisk lyder godt og virker original, men fordi at den for mig indeholder nøglen til at komme ud af depressionen, samtidig med at den som erkendelse måske har været vejen ind i mørket, eller ind i det alt for blændende lys = erkendelsen af at man ikke er i kontrol over eget liv, men også erkendelsen om at andre så er. Og i erkendelsen måske et frø til oprør, imod hvemend der kaster en skygge over én (typisk nok gamle skygger fra barndommen, ville psykologerne måske sige).

Jeg forstår godt at sætningen i Forfatterkommentar er slettet, for jeg tænker også at den, omend fed og tankevækkende, alligevel ville give værket en overdosis af kynisme, kontra sensitivitet. Alligevel er det fedt at du har ladet sætningen stå!

Tak for at lade dine værker ligge herinde gratis, i alle de år - jeg er først lige kommet i gang med at læse dem, men alle læst indtil videre virker originale og inspirerende. Jeg håber at du stadig er kreativ, hvis det føles rigtigt og givende, og at du engang deler mere - alene for eksponeringens skyld. Der er jo mange tekster herinde, og særligt de ældre kan være svære at finde og nemme at overse, og det er en skam. Tak for "Jeg er okay", og tak for at læse hertil :-)

Kh Ansu

Jeg tror, dette digt ville egne sig rigtig godt som spoken piece/beat poem eller måske endda som sang/rap. Der er afgjort musikalitet i det. Især i omkvædet - "Jeg har givet alt
Jeg har prøvet alt
Jeg har kaldt og kaldt
Og kaldt for at få det fortalt
For at få det fortalt"

Hej Martin!

Super fedt digt - med melodi, rytme og masser af følelse leveret. Jeg har ikke så meget andet at sige end fremragende skrevet. Trods det kan tolkes direkte som en pianists blødende lidenskab og passion, så tænker jeg også på en forfatters - måske på enhver kunstners, men særligt med først skrivemaskinen og siden tastaturet kan det tolkes tvetydigt. Fremragende skrevet - trods lidelse kan være sundt at skrive ud fra, håber jeg at der også er plads til at skrive ud fra nydelse. Glæder mig til at læse flere af dine tekster! Trods jeg på ingen måde smider kommentare til alle tekster jeg læser, så læser jeg med. Tak for at lade denne stå i flere år :-)

mvh Ansu

Flot noteret om det at være tæt på et andet menneske. Og ordet "kompakt" er ret velvalgt. Tak fordi du delte.

Det er supergodt formuleret, og en ultra-fed rytme i ALLE versefødder. Digtet har den længde det skal have, ikke for kort, ikke for langt. Det er gode billeder og en god "historie" i digtet.

Kan godt sætte mig ind i tanken om frihed, jeg tror det er det sidde ord handler om.

Sikke et melankolsk og vemodigt digt. Dybt eksistentialistisk - erkendelsen af at være hæftet til en uundgåelig skæbne, menneskets evige kamp for at finde mening og tryghed i det liv, vi ved er afmålt på forhånd. Godt digt.
mange hilsner LCR

Hej Martin.
man kan jo se forskelligt i teksten.
smiler.
men jeg læser den som sort humor.
og så er den grov.
han tager hende, selv om hun er ked af det,
og han savner bare den gamle hende,
men tager hvad han kan få.
men som sagt, det er hvordan man vælger at læse den. smiler.
mvh Schane.
ps. jeg måtte lige læse dem alle da du havde nævnt dem i en anden kommentar til anden læser.
godt skrevet. smiler.

Hej Martin.
man kan godt føle sig alene selv om man er to.
det får du flot frem her.
rigtig sørgmodigt og smukt.
mvh Schane.

Hej Martin.
fin lille digt.
med en stor overraskelse i sidste linje.
fedt.
mvh Schane.

Hej
titlen på dit digt, gjorde mig nysgerrig, fordi jeg selv er kommet til at hade det ord. Når man bruger ordet okay, er den hellige grav velforvaret hos de fleste, og få tager sig tid til egentlig at lytte eller mærke efter om personen er okay.... Meget fint digt med dejlige ord
MV
Eleonora

vemodigt og smukt, og ja det kan man godt,
græde over det som ikke er der mere
ha en god dag
VH

Eleonora

Tryllebindende.
Det er konkret, men stadig tvetydig på en måde. Det er ikke til at sige helt præcist man sidder tilbage med af følelser - de er for mig i hvert fald meget splittet.
Men virkelig godt! Jeg har læst det igen og igen - op til flere gange, og det er stadig lige tryllebindende! :)

- Frederikke

hej Martin.
ret fedt digt.
det kan vi heller ikke komme uden om. smiler.
mvh Schane.

Hej Martin.
Dit digt er stilrent og meget melodisk.
Indholdsmæssigt er det skrevet med
en form for kynisme, at man skal arbejde for sagerne,
du bruger eks. at vi alle skal samme vej.
Men det er jo sådan, man siger det.
At nogle tror noget andet, det er også ok.
Man fornemmer, at du kun skriver noget,
når du har noget at sige.
At du koger tingene godt ned og
skaber nogle fede billeder.
I like it.
La Cazz

Dejligt - ah, dejligt er vist ikke det rette ord...
Hmm. Smukt digt. Som jeg bare måtte læse, da jeg så overskriften. Jeg kan godt lide dit digt, men jeg undrer mig over "farveskiftene" i linierne. Måske er der en mening med dem, som jeg ikke kan gætte. Hvis der ikke er en mening, så ville jeg lade være med det... :)

Jeg kender den følelse, du beskriver. Især fra mine "unge år"... Da det går op for én, at livet ikke er en dans på roser, at det er benhårdt arbejde at leve. Nærmest bare at være til.

Kære Martin,

Tak for digtet - kort og indlevende.

Jeg er sådan set ny, så jeg prøver meget for at forstå hvad digteren mener. Jeg har læst dit digt flere gange - fra strofe 1 til 4 kan jeg ikke helt tyde hvad du taler om.
Fra stofe 5:
"Tiden tramper
mig ihjel
folk går bare forbi" og til slut gav mening, specielt fordi du nævner "Tiden". Godt!

Et digt der tilnærmelsesvis giver åndenød! Super godt arbejde!

Finurlige ordspil, der giver mig billedet af de vanskeligheder det kan give at rejse sig efter modgangen, eller at gå i mod strømmen, hvor et par bemærkninger kan rive tæppet væk, så man mister fodfæstet, og kan end ikke holde sig fast på gulvet.

Dbh
Hj

Et fint lille firnutligt digt et godt ordspil, som gav god læsning.

Hej Martin.

Hmm...
jeg elsker dine ordspil. fuldstændig fortærskede ordsprog som bliver vendt om, eller ord der omformer sig i dit eget sprog. det er virkelig specielt og personligt og ligner ikke noget jeg har læst før. f.eks. "pisker som grædt" eller "kaster glas mod et stenhus". et slags opgør med normerne.
tak for den oplevelse.

hej Martin.
det er en rigtig god tekst.
og jeg tror at des ældre man bliver, vokser ens tro, på at der er noget mere.
sådan har jeg det.
om der er en gud, ved jeg ikke, men jeg har min egen tro, på at der er noget.
og til Poul, sikken en smuk aftale at have..
og til dig Martin jeg vender tilbage og læser flere af dine tekster.
mvh Schane.

hej Martin.
et gyselig fremtidsbillede af dommedag hvor alt bliver til støv.
fed titel.
mvh Schane.

hej Martin.
hvor er det bare smukt og rørende.
helt ind til sjælen.
den er en af mine favoritter nu. smiler.
super god tekst.
mvh Schane.

hej Martin.
det er et rigtig smukt digt.
dog vemodigt men smukt.
mvh fra Schane.