Kan rigtigt gode lide det poetiske billeder du stabler her

Vækkeurets røde øje
Håner mig med timeskift
Hyletonen i mit øre
Flytter rødmen til mit blik

Godt digt og sjov blanding fra farvefuldt skabende til noget så slimet og dog almindeligt som spyt

Trist kærligheds skriv, men flotte billeder og god linje i fortællingen

En alarmerende og trist sandhed.

Godt skrevet!

Smukke gnister der fødes til smukke billeder eller dør ud i røg. Når gnisten fænger starter den en altfortærende ild der tvinger dig til et valg. Drik af livets bæger og elsk tilbage eller drukne sorger i brændevin og bliv ædt af flammerne.

Din åbning af digtet er fantastisk fængende, og herefter kaster du med penslen, og skaber billeder, der er mindst lige så lækre.

Hvad siger du til mig?

Jeg læser det flere gange, og får noget nyt med hver gang, men én tanke formedes i mit hoved efter læsningen af dette.

Skønhed er døende, og et skønt øjeblik er det første der ryger.

Fedt digt

Fine associationer og især flot myosebillede. Tak for læsning.

Overskrift og sidste linie pakker historien om bruddet ind i vores stressede kultur - også når det gælder relationer - flot :) Benny

Jeg læser dette som et digt om at miste en man elsker og i det lys, synes jeg det fungerer fantastisk godt. Virkelig smukke formuleringer som viser det knudrede tilhørsforhold og afsavnet. "Myoser langs tankens rygrad" skaber et utroligt klart billede allerede i første linje, men faktisk synes jeg det er enkeltheden i sidste linje som taler tydeligst og det er en perfekt måde at slutte digtet af på. På den ene side er der noget smukt ved selve ordene, men det de siger er så uendeligt sørgeligt og rammer lige i hjertet, så det skaber en modsætning der er rigtigt interessant. Alt i alt, et virkeligt godt digt som jeg er glad for at jeg måtte læse med på, tak.

Jeg kan rigtig godt lide første linie. Den skabte spænding hos mig ? Hvad i alverden? Og også billeder. Kaskader , det lyder flydende og så myoser.....de er jo meget faste. Så er der spænding og billeder kan gro. Tankens rygrad, igen et billed ; tanker er også ret flydende, og rygraden fast; igen en spænding.
Men så kan jeg ikke rigtig følge med. Måske er jeg bare ikke dér, hvor det, der lever for dig, huskes eller kendes af mig. Men jeg har ikke så meget at sige om resten,
Vh
Gaia Liv

Gode ord i følelsernes labyrint, fint. Vh. oscar

Hej Morten,
Utrolig flot digt - jeg er virkelig vild med det!
Jeg ser ufattelig mange eksempler her på Fyldepennen, på beskrivelser af den hændelse/følelse du beskriver, men din er den første til virkelig at vække interesse i mig. Jeg er specielt vild med 3. strofe, samt måden du fint afrunder dit digt med at integrere 1. strofe igen.
Tak for din tekst.

Mvh Zakarias

Hej Morten

Det er et godt digt du har skrevet, især sidste vers, samler rigtig godt op på det hele