Wauh, hvor er den bare fortalt godt. Jeg blev helt opslugt lige med det samme, og måtte bare vide hvad der var sket med Anna. Så du fik også skabt en nysgerrighed hos mig, så jeg fik lyst til at læse videre.

Altså jeg forestiller mig jo at Anna er fortællerens veninde, og det er vel også meningen. Men til sidst forstår jeg at Anna og fortælleren er samme person, og det er vel det som er din overraskelse? (hvis jeg har forstået dig ret).

På ferien forstår jeg ikke hvad det er for en 14-årig veninde, som Anna pludselig skal slæbe rundt på?

Og i flyveren, hvor Anna pludselig bryder ud i direkte tale, bliver det meget underligt at læse. Jeg mener jo stadig at hun sidder ved siden af veninden, men veninden siger ikke noget. Måske skulle Anna bare tænke det, må har du lidt et problem med synsvinklen. For en første personsfortæller jeg-fortæller, kan ikke lige kigge ind i hovedet på andre. Det kan en 3, personsfortæller til gengæld.

Så du skal passe gevaldigt på din synsvinkel og fortæller, hvis altså Anna=fortæller

Slutningen bliver meget underlig. Den forstår jeg slet ikke. Anna der slet ikke kunne noget med fyre, beslutter sig for at være ligeglad, og så alligevel skriver du, at hun opgiver sit nye jeg, for en fyr. Den sidste fyr der, vender rundt på alt det du lige har defineret, og jeg tænker "Hvad? Så kunne Anna godt med drenge alligevel, men er ikke glad, hvad sker der nu"

Jeg forstår godt hvis fortæller=Anna til sidst, men ikke lige at Anna også = fredsduen?

Bare spørg, hvis du vil have mere feedback.

Du fortæller virkelig spændende - jeg forstår ikke, at du ikke har fået nogen kommentarer på den.

mvh Peter

Måske forstår jeg ikke det hele, men jeg elsker dine ord og billeder!
Dejlig forårsstemning og lyse toner. Dejligt stykke tekst, der giver lyst til at gå en tur (med lukkede øjne) bare for at se, hvor fødderne tager en hen.

Fin lille tekst!

Mikala