Hej Niels :)
Det lyder træls med de klæbende dæmoner.
Shamanens Vej er i pagt med Naturen en livets vej.
Tak for et smukt digt.

D

Shamanens vej er ikke den rigtige vej set fra et kristent perspektiv. Kristus er den som har al magt i himlen og på jorden. Har man overgivet sit liv i hans hænder, forsvinder dæmonerne når man bruger hans navn. Vi kender den slags fra vores mange år i Asien. Jeg kunne fortælle dig historier gode og onde og morsomme og utrolige historier, som vi hørte. Jeg har altid holdt mig væk fra den slags og er glad for, vi fandt vejen i troen før vi kom til Asien. Mvh Inge

Der er en bog, som hedder "The myth of mental illness". Kan varmt anbefale den.
Forfatteren sammenligner behandling af psykisk sygdom, med at sende sit fjernsyn til reparation, fordi man ikke kan lide programmet. Altså at man ikke er syg, men det samfund vi har opbygget er så belastende, at det kommer til udtryk som psykisk sygdom. Og det bare er et spørgsmål om, hvem der knækker først. Med den stigning vi ser, er vi så ikke dømt til at ende på 100% på et tidspunkt?
Godt sted at starte er vel at elske de ikke-materielle fordele man har. Og beskytte sin sjæl. Ellers kommer man til at ligne Lars Løkke. Eller Henry Kissinger...

Ryan

Hej.Niels
Så fint så sært, og dog så meningsfuldt..
Anderledes end mange af dine andre digte.
Måske med mere nærvær?
Titlen fanger og på sin egen måde passer den trods at jeg studsede over den.
Tak for ordene fra Ulla

Så fint og “gruksk”. At lægge arm med livets matematik er meget smukt.

Hej Niels
Fint og enkelt skrevet med optimisme og passion.
Tak for læsning.

Vh.
Hawraa

Hej Niels
Så fint enkelt og klart skrevet.
Gode tanker fra Ulla

Du er et smukt menneske, Niels. Tak for alt du har gjort for mig.

Ryan

Hej Niels Snowfrog/Snowlion,

fornemt haiku, hvor du både lykkedes med antal vokaler, 5x7x5, og med involvering af natur (vandskyl og ler), samtidig med at du som forfatter skaber billeder af stemnings- eller følelsestilstand = fremragende skrevet, opfyldende alle haikuen's uskrevne regler.

Ift. emnet tolker jeg i 1. linje sårbarhed, anledt af en som altid original titel - ingen opfinder titler som dig :-) De er altid originale og et lille værk i sig selv. I 2. linje ser jeg førnævnte sårbarhed, stillet op over for rum-tid, eller tid-rum = sårbarheden der deles med nye ansigter. Endelig tolker jeg 3. linje denne sårbarhed delt afgivende noget konkret, noget så håndfast som ler - har man nogensinde rørt ler, ved man hvor unikt mod berøringen det føles. Selvfølgelig kan det også tolkes som latter, altså ler, givende digtet ydeligere vægt, og latter som den forløsende følelse af, at livet ind imellem kan føles absurd, men forandrer sig ligesom vand, der altid er i bevægelse. "Vær vand, min ven", sagde Bruce Lee, og meningen var vel at blive ved med at flyde, persistent; aldrig at være bange for at forandre sig, og give slip på sig selv. "Vandskyl ler som håb", en sætning der næsten får en lyd af rindende vand frem, en dejlig, afslappende og beroligende lyd, af elegante dråbers yndefulde symfoni, skrevet på en måde så man ved at det er nærende omsorgsvand, og ikke pis. Måske er det ordet "ler", og "håb", som giver positive associationer, her.

Alt i alt tolker jeg digtet som talende ind i sårbarhed, og ind i at holde fast og ikke give slip på, at ens sårbarhed vil blive vel taget imod, og at en forløsning vil finde sted, med ens tårer rammende jorden blivende hørt, og med titlen in mente - tårer der gøder jorden.

Tak for at dele herinde, og tak for at læse kommentaren her :-)

Kh Ansu
PS: kender du Tanka? Det er ligesom haiku, men blot med 5x7x5 + 7x7; altså det er haiku, men med ydeligere 2 vers, hver på 7 vokaler. Jeg har læst andre af dine haiku-digte, og tænker at du næsten MÅ have hørt om det, men jeg havde ikke, før for nogle år siden, så måske... Som en sidebemærkning går man i hiphop efter at ramme 8 vokaler i hver linje, ud fra devisen om at der går ca. 4 vokaler til et hjerteslag = med 8 vokaler pr. linje CIRKA (!), simulerer man timing-mæssigt hjertets rytme (1, 2. 1, 2). Det er en ældgammel tradition, hiphop, med rødder i griot-traditionen, som er en ældgammel oral tradition, hvor grioten/rapperen var den eneste der havde magt til at måtte sige hvad som helst overfor stammelederen/kongen/kejseren, så længe det skete i hiphop-rytmen med 8 vokaler pr. linje CIRKA (!), typisk 16 i alt (8x8) = pointen med filosofien var at grioten således talte i tunger, fra hjertet i stedet for fra intellektet = fra sjælen/maven. Her et eksempel, med nubiansk Qi Gong-lignende mystificisme, ligeledes en griot-tradition = WATUSI87 - NUBIAN MYSTICISM = https://www.youtube.com/watch?v=3tYrbAg2aZE

Ja, det er et anderledes digt... sidste linje, læste jeg flere gange.
Synes det er et unikt billede - vandskyl ler som håb-
Tak for den.

Hej Niels
Dejligt at høre om din passion for det at tage fotos. Jeg håber at du vedligeholder interessen selv om hverdagens arbejde tager over for tiden. Jeg tænker at hvis man først har haft interessen en gang, så er man mærket for livet. Det kan godt være kameraet ligger og keder sig en stund, men lysten til at tage billeder forsvinder vel aldrig?
Jeg har selv et beskedent digitalt kamera, men får ikke taget fotos fordi det bare er nemmere at fiske sin telefon op ad lommen og knipse et par billeder. Jeg havde fotolære tror jeg det hed i slutningen af 80'erne i folkeskolen med et sort hvidt kamera, hvor man selv fremkaldte billeder. Det var ellers spændende nok, men gik gradvist i glemmebogen efter jeg forlod folkeskolen. Den dag i dag får jeg slet ikke taget nogle billeder med mit digitale kamera med mindre det er sommer.
Tak for et stykke livshistorie der fragtede mig tilbage i tiden.
Kh David

Hej Niels

Flot skrevet livshistorie, og virkelig spændende, selvom det lyder til at faget indenfor fotografi er gået ned ad bakke siden. Eller i hvert fald har ændret sig. Vel sagt, ligesom alt andet.
Vi har stadig fysiske kopier i et vist omfang, men de har ikke det samme "feel" som et fremkaldt fotografi. Og da slet ikke et fra en telefonskærm.
Læste for nyligt en livsstilsartitel, som mente man ikke skulle have billeder af sine børn hængende i stuen. Syg propaganda. Kom bare lige til at tænke på det.

Bedste Hilsner
Ryan

Hej Niels
Spændende at læse et stykke af din livshistorie. Jeg er selv nysgerrig på fotografi. Din historie inspirerer mig til at dykke længere ned.

Dbh,
Andreas