Hej Sarah,

skøn lille historie velskrevet, både let og dybt på én og samme tid. Gentagelserne i første stanza fungerer godt, og det samme gør moralen i 2. "Rejsen på 1000 mil starter med ét enkelt fodskridt." - Lao Tzu. Sådan tolker jeg din tekst - malerisk sigende at forandring starter i det små, og kræver tålmodighed imens blomsten gror. Tak for at dele herinde :-)

Kh Ansu

Du skriver spændende masser af tankebobler opstår i mit hoved når jeg læser din tekst. Besvarer indeni disse Hvornår og Hvordan linier - jeg drages ind i dit tekst-univers -
Tak for deling !

Hej,hvis du har skrevet en dokumentar tekst , det menneske skal gå til lægen.Jeg skriver det som professionel psykolog.Hvis er det skønt litteratur og det er kun en litteratur person,kan det være begyndelse til en psykologisk thriller eller andre typer tekst. Tak for muligheden at læse din tekst.Venlig hilsen fra mig

Hej Sarah,

jeg går ud fra at teksten er biografisk, da andet ikke er indikeret. Jeg kan godt lide at du bare springer direkte ud i det, og skriver om noget vanvittigt svært, noget der er så... svært at sætte ord på. For mig, i det mindste. Det er stærkt af dig at du kan skrive om det, så koncist.

Jeg forstår godt følelsen, tror jeg. Handlingslammelsen, og konflikten i nervesystemet om enten at kæmpe eller flygte, eller de 2 andre automatiske, instinktive og ubevidste handlinger = frys/dissociation/lammelse, eller fawn = fawn-respons er at forsøge at behage "rovdyret", hvilket resulterer i at jeg forsøger at behage alle, af ubevidst frygt for at de ellers vil "spise" mig... eller i mit tilfælde, voldtage mig//bruge mig som et redskab. Nervesystemets respons er sjældent logisk..

Jeg har selvfølgelig ingen svar på dine eksistentielle spørgsmål. Men jeg har respekt for måden du stiller dem på, og for at du har modet til at stille dem - jeg går ud fra at du stiller dem til dig selv mest af alt, og jeg håber at du ved at svaret er inde i dig selv, og ingen andre, trods svarene lige nu står i skyggen af problemet.

Uanset hvad der har gjort, at du skal kæmpe så uretfærdigt, så håber jeg at du en dag vil indse at du fortjener bedre. At den skygge du står i, som blokerer for solen og hindrer at du, som en blomst, ubevidst vender dig imod solens lys, en dag kan ses som ikke værende DIN skygge - du har ikke selv valgt at have det sådan, som du beskriver. Ingen vælger at have det sådan!!!

Altså må skyggen der blokerer solen være en andens, end din. Hvadend det er mobbere, forrædderiske venner, fejlende forældre, ukærlige kærester, eller bare samfundet der føles som fjenden, en ret selvdestruktiv en, så er det ikke din skyld. Jeg tror at uanset hvad der har hjulpet andre, der har kæmpet med meget af det samme som dig, så starter det altid med at være placere ansvaret for situationen, hvor det hører hjemme - din egen krop og dit nervesystem er IKKE fjenden, og ej heller er dit sind.

"Kig ned på din krop.
H v i s k;
der er intet hjem som dig. Tak."

- Rupi Kaur,
feministisk digter der primært skriver på engelsk, om emner såsom traumer, det at være kvinde, kreativitet, kærlighed og livet generelt. Hendes værker er gratis på insta og facebook, eller ved at søge hendes navn på billeder - så dukker der dels billeder af hende op, og dels billederne af små tegninger, med digte langs tegningerne - ligesom William Blake tegner Rupi Kaur altid en tegning til hendes værker, og opfordrer ligesom Blake andre til at gøre det samme - for at få HELE digtets energi ud af ens system, både visuelt og intellektuelt.

Jeg tror på at vrede er inaktiv sorg, og sorg er inaktiv vrede. De problemer, jeg tolker (!) at du fortæller om, tolker jeg som en identitets-krise - og en vrede og en sorg over dette. Ved at rette vreden væk fra dig selv, og over på den/dem der har gjort dig fortræd og måske givet følelsen af frarøvelse af en fremtid, igen også selv hvis det er samfundet og dets klima-selv-destruktivitet, så er det dér at vreden hører hjemme. Sorgen... er straks sværere at have at gøre med. Jeg tolker at du har megen, megen af den i dig, men måske projicerer jeg..

"When I let go of what I am,
I become what I might be."

- Lao Tzu.

Jeg håber at du kan finde en vej i det, og (gen)finde dig selv. Re-integrere dig selv, med din egen smukke og barmhjertige skygge og dens lilla skær, der intet ondt vil dig, men som så nemt kan forveksles med en andens. Og så håber jeg at du altid vil holde fast i, at du selv er værd at kæmpe for, dét er du, og at du både kan være offer, sådan som vi alle er af f. eks. klimaforandringerne, og helt, og dominator. Jeg vil slutte af med først et digt af Ramana Maharshi, og så 2 af Charles Bukowski:

"Tanker kommer og går.
Følelser kommer og går.
Find ud af,
hvad det er der bliver."
-Ramana Maharshi

"Kan du huske hvem du var,
inden verden fortalte dig hvem at være?"
-Charles Bukowski

“nobody can save you but
yourself.
you will be put again and again
into nearly impossible
situations.
they will attempt again and again
through subterfuge, guise and
force
to make you submit, quit and/or die quietly
inside.

nobody can save you but
yourself
and it will be easy enough to fail
so very easily
but don’t, don’t, don’t.
just watch them.
listen to them.
do you want to be like that?
a faceless, mindless, heartless
being?
do you want to experience
death before death?

nobody can save you but
yourself
and you’re worth saving.
it’s a war not easily won
but if anything is worth winning then
this is it.

think about it.
think about saving your self.”

― Charles Bukowski

Hej Sarah :)
Nej melankoli sætter fri.
Selv når kærligheden svigter.

Tak for at inspirere.

D

Hej Sarah
Spørgsmålet du stiller vil jeg også gerne svare på. Nej, man er ikke skør, hvis man sætter pris på melankoli.
Jeg hører melankolsk musik, når jeg gerne vil føle mig fri.
Tak for dit digt.

Dbh,
Andreas

Hej Sarah,
Det er ikke skørt, men en form for tilfredshed, hvilket er meget rart. Man giver slip og man føler sig lidt fri.
Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Hej Sarah.

Godt digt! Jeg glæder mig til at læse mere fra din hånd.

Dbh,
Andreas

Rigtig godt digt. Kun en selv kender sin historie og sandheden. Ingen andre. Ingen har været i ens sko - kun een selv. Ingen kender ens smerte. Så Ingen skal dømme.

Hej Sarah

Tak for dit digt. Jeg er midt i en sorgperiode efter et brud med en historie. Jeg synes det er et godt digt.

Du får mig virkelig til at tænke over ordene “simpel” og “kompliceret”. Ret fint

Meget god tekst du har skrevet. Kan godt lide at sammenligne tis og tårer, fordi det er sgu noget pis, at græde!
Ved ikke rigtig hvad jeg ellers får ud af din tekst til gengæld og måske er det bare mig, der godt kan lide at en tekst har mening. Til gengæld er det en tekst jeg vil tænke over, næste gang jeg græder, så hatten af, for at give mig plads til eftertanke! Tak for en meget god og fin tekst!

Dit digt er godt og minder mig om de kvinde grupper der formulerede ordene Handling Giver Forvandling. Knusfra snowlion

Så kort kan det siges. Jeg elsker den slags, der virkelig vender tingene på hovedet.

Hej Sarah. Sikken en masse dejlige ting du gerne vil gøre, og jeg kan godt forstå at du er i tvivl om hvad du skal vælge. Men du har et langt liv til at forsøge at få indfriwt nogle eller alle ønskerne. Godt skrevet. Vh Niels

Følelsen af forvirring og at at blive kostet rundt i manegen af blankpolerede og tomme ord slår mig, når jeg læser dit skriv. Alle disse selvudnævnte eksperter, coaches, guruer og jeg ved snart ikke hvad de er, kan gøre mig totalt svimmel med deres doserede sandheder. Hvis jeg ikke vælger mine følelser, hvem gør så? Hvis det ikke er mig, der bestemmer hvordan jeg forholder mig til og hvor meget magt, jeg giver mennesker eller begivenheder i mit liv eller hvor meget interesse, jeg vil investere i dette eller hint, hvem gør så? Bliv bare ved med at forholde dig nysgerrig og åben, så lærer du det efterhånden. Ingen er klogere end du på dit liv. Tak for det fine skriv.

Indholdet er jo fint og emnet til alle tider vedkommende
Jeg kunne ønske mig lidt mere ensartethed i den sproglige stil. Her svinger du mellem formelt/ højtideligt sprog og hverdagssprog.
Fordi sidste ord i hver vers rimer, snubler jeg i den manglende kontinuitet i rytmen.
Jeg er ellers ret imponeret over din evne til at finde rim.

Hej Sarah
Det kan være vanskeligt at vælge hvad man skal bruge sin tid på.
Jeg tror det handler om at finde en balancegang mellem det hele. Det bedste man kan gøre er vel at mærke efter hvad man har allermest lyst til at gøre i nuet. Tror det hele handler om mavefornemmelse alt afhænging af situationen; Om det så omhandler at samles med mange mennesker eller sætte sig alene et sted og fordybe sig i ens tanker og følelser. Som menneske har man behov for begge dele, men der er en tid til alt.

Tak for læsning
Mvh. David

Fint skrevet og gode overvejelser

Jeg ser også de coaches og folk på Instagram der siger de ting om følelser og handlinger. Jeg har længe villet udtrykke netop den naturlighed du står for i dette skrive værk. Jeg synes det er fuld af visdom. Vh Niels

Det er lang tid siden mennesket var frit...

1 Mosebog 2 kapitel vers 1
Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke.

Her er en dybere perspektivering nyttig :-) Kærlig hilsen Rud

Hvor er det præcist. Man er heller ikke kun sin egen Lykkes Smed, som de folk siger på Instagram. Jeg synes meget ofte, at selv stærk og harmonisk handling kan strande og forblive uimodtaget af andre og af verden, men så må man prøve på en lidt anden måde og så går det tit bedre. Du skriver med fynd og klem, som det hed i gamle dage, der er fart på din skrivestil og det er dejligt . Godt budskab Hej fra Niels Snowlion

Stærkt, og tankevækkende.
For hvad har vi egentlig selv kontrol over,
især når vi står på bunden af smerte.

Simpelt er også dit digt
dog uden at være kompliceret
du får meget ud med meget få ord

og er det ikke lidt det som digte netop kan
forsimple ting på den gode måde


-Burningmoon-