Jeg er ret vild med at du i dit sprog beretter frem for at vise. Det sidste er ret moderne for tiden, og det første ret udskældt, men jeg synes det er forfriskende. Det får historien til at lyde som et eventyr. Det er efterhånden sjældent at tekster herinde fanger mig. Jeg synes det alt sammen lyder som det samme, men dit er på en måde anderledes. Det er forfriskende, at du ikke taler ned til børnene, din målgruppe, men taler direkte til dem, ligesom du bruger temaer som børn genkender (kærligheden for is frem for sundt mad, den forfærdelige tandbørstning osv.)

det er allerede bare godt , prøv at starte med at skrive , så er der mere tid til at fantasien kan arbejde , og hitte på somheden kan blomster i fuldt flor .
kommer det på skrift , og børn skal læse det , så skal der være flere afsnit.

Hvad gemmer sig der bag døren.
En kæmpe stor isbjørn.
Den har dårlige tænder,
fordi det ret tit hænder,
at den spiser masser af is.
Det læste jeg i dagens avis.
Den vil ikke have børstet sine tænder
Og lugtet værre end andre som jeg kender.
Den lugter også af fiskeånde og prut
Nu tror jeg historien er slut.

Ha Ha, dejligt at sidde her på en mørk oktoberdag og få læst - for sådan føles det nøjagtigt - godt ramt, at du holder den hele vejen igennem :-) - en historie, man godt kunne tænke sig at have fået fortalt, da man var barn. Jeg havde sat mig her ved Fyldepennen, men havde ikke forventet at bryde ud i grin og blive glad helt ned i maven af oprigtig barnlig munterhed. Takker. :-)
KH Lisa