Digtet har en god rytme og er super stærkt.

I sær de her linier er jeg vild med:
"Men der kommer en dag,
du ser livet som os.
Du knækker et tandhjul
og lever på trods."

I det sidste vers har du valgt ikke at rime på sidste stavelse i sætning et og 4, som i de andre vers. Det føles lidt abrupt, men måske det er helt meningen og en del af virkemidled?