Det er jo et manifest! Vh Niels

Hej Ulla,

skønt optimistisk digt, som jeg tolker det, med mærkbar og måske smittende selvdetermination og vilje i. Samtidig er ordvalget dog så tvetydigt og ikke ensidigt positivt, såsom sætningen "krybe gennem natten", at teksten ikke føles "toxic positive" ('giftigt positiv', et begreb fra psykologien, om det skadelige ved når nogen er "negative"/depressive, og ikke bliver rummet i det, men i stedet opfordres til at benægte egne følelser og være 'positive'; et frygteligt udbredt fænomen). Teksten føles derimod personlig, privat, balanceret og subjektiv, og dermed ironisk nok universel.

"Du blev født med potentiale.
Du blev født med godhed og tillid.
Du blev født med idealer og drømme.
Du blev født med storhed.
Du blev født med vinger.

Du er ikke ment som krybende, så lad være.
Du har vinger.
Lær at bruge dem,
og flyv."

- Rumi.

Tak for en dejlig tekst at læse, hvor det i øvrigt fungerer godt at du bruger et rim til sidst (sind/vind) - som læser føles det her som en nænsom måde at afslutte læsningen på. Hjerteligt god fornøjelse med springet fra ti-meter-vippen, løbet og krybningen - at krybe sig gennem natten er nogle gange den eneste måde at komme igennem den på, og det kan være så sundt for egoet tror jeg. Hjerteligt god vind frem.

Kh Ansu

I dag er skal man vælge imellem godt og ondt, mere end nogensinde før. Overalt får man dårlige nyheder og man må passe på ikke at lade sig influere af det. Vores søstre er alle over 80, også der kommer der mange besværligheder til, ved siden af dem man selv har. Derfor skal man se det gode og positive i livet, man skal ikke kun se det, man skal også vise det. Tak for god inspiration. Mvh Inge

Hej Ulla.
Det er et smukt digt som bringer noget dybere med sig, til eftertanke. Ja, hvem ved, om der kan være regnorme på taget af fjerde sal ... Måske, hvis der er jord nok. Den er livets nerve, og vi bruger den så meget. Smukt som du skriver: "grave gange lufthuller til de hjerteformede blomster i butikken på hjørnet", det samme med de to sidste vers, hvor man mærker tyngden og det flyder ud i et univers, som man ikke forstår. Det hele hænger sammen og har en mening. De sidste to linjer lægger hele digtet ud til læseren og ens egen tolkning og mystik.. -

Hej Ulla
Da digtet starter tænker jeg at man det hjælper at have lidt grønne fingre, men så slår det over i noget andet - dog stadig jordnært, for vi lever jo af jorden. Det er et digt der giver stof til eftertanke - specielt den sidste strofe. For vi kommer alle i jorden en eller anden dag - i hvertilfælde i de fleste tilfælde.
Tak for digtet
Kh David

Hej Ulla

Et smukt digt. Der ligger en dyb mening. Jeg kan især godt lide den sidste strofe som siger alt i digtet og giver læseren budskabet.
Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Hej Ulla
Jeg synes du fint får den røde traktor med. At den er blevet nymalet fortæller vel at den har affektionsværdi og at der er blevet passet på den.
Som Mette nævner er det en fin detalje med at hunden heller ikke bryder sig om naboen. Det fortæller vel lidt om holdningen til naboen.

At moren og Louise har interne kvaler lægger vel op til lidt forklaring, men der kommer nok en forklaring tænker jeg siden du nævner det ellers har du grundlag for mere historie der. Men det kan Louise eller moren forklare i en dialog med hovedpersonen tænker jeg.
Tak for mere historie.
Kh David

Hej Ulla.

Ja der er dage. Og heldigvis kommer der flere. Og heldigvis er nogle overstået.

Livet er livet. Og vi skal huske at nyde hvert et sekund, selvom det muligvis er svært.

Vh. Tommy

Saa smukt...
I isaer da du skriver
"Der er navnløse dage
evige sekunder
der rammer"
Fordi synes jeg dagen er det
Navnloese og evighed det forsvinder...paradoks

Hej Ulla.
Jeg synes, det er et rigtigt smukt digt. Dage er heldigvis forskellige, og du beskriver det smukt i poesi som f.eks. i linjerne "mine øjne ser ikke alt min krop mærker ikke det hele men en flig kommer forbi skønheden" i verset om glæden, og "labyrinten mangler udgang vejen er væk dråben flyder over og på et splitsekund har jeg mistet alt" fra første vers, og fra "ondskabens pløk" og resten af digtet er en meget fin afslutning. Jeg kom til at tænke på, hvor mange dage vi hver især har i vores liv, det er mange, og ikke to er ens.

Godt skrevet!
På de mørke dage (og perioder) skal man huske på at de gode dage og perioder også findes - og når de lander skal man sætte pris på dem!

Tak for god læsning :)

/M

En god og kompositionsbevidst måde at tage et tema på og arbejde rundt om det, til det står så fint som nu. Din tilgang er ligesom ny og frisk, og lykkes med at være sprød og åben for genlæsning. Tak fra Niels

Minder næsten om Lars Lilholt - “For at tænde lys” :) Bare med dage i stedet for tid

Hej Ulla.
Jeg synes bestemt, fortsættelsen fungerer. Du er god til skrive ting, som får forskellige spændinger til at styre romanen fremad, f.eks. at du ikke kan lide naboen, og især at hunden heller ikke kan lide ham, - hunde har tit ret i deres fornemmelser. Måske kommer der mere om det senere, da han jo også lover at passe hunden. Måske kommer der også mere om hendes mors historie, - det ville jeg gerne vide mere om. Jeg fornemmer også, det er svært at skrive om den røde traktor, - måske kan du hentyde til noget mere, indirekte, uden at nævne mere konkret. Kan godt lide den aller sidste sætning, så kontrasterne fra land til by kommer med undervejs. Håber på snart at kunne læse en lige så spændende fortsættelse.

Så sårbart, stærkt og præcist på samme tid. Og ja lad os kaste os i bølgerne, selvom de både går op og ned :)

Digtet giver mig nogle gode "carpe diem"-vibes, selvom digtet vist foregår om natten vi glider "gennem nattens græs," hvor der så alligevel er farver, der folder vingerne ud, og de grå toner forsvinder. Carpe noctem kunne man så passende kalde det. Opmuntringen til at le nu, være glad nu og så tage sorgerne på et andet tidspunkt. Lad os fokusere på, at vi er sammen nu og her. Carpe noctem! Et smukt øjebliksbillede!

Hej Ulla
Så smukt skrevet - fine billeder uden dissonans, de grå toner forsvinder, bliver til farver. ja le og lev nu. skønt og opløftende. Tak

Jeg kan slet ikke kommentere det. Jeg er for en gangs skyld stum. Vildt imponeret. Niels

Genfortolkning af et vidunderligt digt fra heksens skød

Erotik er resonans
uden dissonans kærlighed
man ser det som et spøgelse
insisterer på at man så det

KH ;-) Rud

Hej Ulla,
Et fint digt. Gode billeder der har en dyb mening. Du skriver et kort digt der siger mange ting om at stå sammen.
Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Hej Ulla.
Det er et meget fint, levende og spændende digt. Jeg kan godt lide, hvor du skifter fra "vandet er koldt" og til "jeg har svømmet i bølger med fisk", der kunne du godt lave et ophold og dele digtet i to vers. Havets buer der synger våde sange, man mærker næsten fiskene i vandet omkring sig, og smager saltet fra havet med de udefinerlige bær der giver associationer til dybere følelser og tanker. Det er virkelig smukt beskrevet og sat sammen, og afslutningen rammer det fint ind. Nok et af de bedste digte jeg har læst fra dig.

Et dejligt digt, der giver mig et billede af den ro og nulstilling af tanker, man oplever, når naturen trækker os ud i et andet element. Sanserne skærpes og giver os en anden form for dimension.
Tak for ordene.

Mvh.
Lejsy Storm

Hej Ulla. En glimrende tekst, som beskriver havets overflade og dybder, livet på overfladen og dybest egen verden. Og fin beskrivelse af sansernes møde med naturen. Digt som en slags prosa. Let at læse, bare godt. Vh Niels

Let og ubesværet maler du et billede og pludselig fornemmer man duften af saltvand og tang.

;-) Rud