Og han var jo egentlig ret sød, sådan en, man kunne falde for stille og roligt. Han mindede mig om As far. Og vi havde det da også hyggeligt, jeg havde vel egentlig også lyst til at se ham igen.

Og nu denne larmende stilhed, hvor afvisningen bliver mere og mere tydelig. Måske var det på tide. Kan ikke få alt, jeg peger på. Var blevet forvænt et kort øjeblik, fordi jeg ikke kunne tro andet, end at han kunne lide mig.