Dette digt skrev jeg, da jeg var tretten.
Jeg havde lige mistet min første seriøse kæreste!

Det er hårdt at tænke på
Hvor meget jeg savner ham
At tænke på
At jeg aldrig skal ligge ved hans side i sengen
Aldrig skal mærke hans krop mod min
Aldrig føle hans læber
Der blidt kysser mig
Hans arme så beskyttende lå omkring mig
Han var der altid for mig
Når jeg havde brug for det!
Aldrig skal høre ordene \"jeg elsker dig\"
Fra hans mund
Aldrig føle den glæde jeg havde med ham
Hvis jeg kunne alt i verden
Ville jeg ønske ham tilbage
At alt skulle være som dengang vi var sammen
Men intet varer evigt... Desværre
Og den tid er vist kommet nu?!
Jeg kan ikke få ham tilbage!