Jeg er dumpet! Igen! Nu ved i det! Jeg er rasende. Sådan en åndsvag Alberrt! Køresagkyndig, HA! Han kunne garanteret ikke engang binde sine egne snørrebånd. Åndsvag, det er hvad han er! ÅNDSVAG!! Jeg er træt af at gå om, og om igen. Jeg spiser, spiser alt for meget. Trøstespiser, eller straffer mig selv? Jeg føler mig så dum. Kryber sammen i fosterskiggelse, ånder tungt, holder om mig selv, græder. Tredje gang, jeg kan ikke længre holde hovedet højt. Hjemme er kaos, Lonnie (min lillesøster) har smidt sit SIM-kort væk. Skraldespanden skal rodes igennem. Det er vist for ulækkert for hende, lad mor om det. Jeg forstår hende, men synes ikke det er retfærdigt for mor. Det er altid Lonnie det går ud over, stakkels Lonnie. Ingen gør noget for Lonnie, ingen giver Lonnie en chance. Ingen bemærker Lonnie. Det er synd for Lonnie!