Tiden er uendelig lang. Har nok af den, men formår ikke at bruge den ? Føler mig fanget i love og regler ! Prøver at slippe pessimismens favntag, som kommer snigende og lægger sig som en tyk tåge.? Har brug for lidt optimisme i stedet !

Måske er mødet med det usikrere i morgen, medvirkende til tankespil ? Der skal ske noget nyt – hvilket ikke er sket i længe ! Føler mig lidt presset ud i det på en lidt negativ måde, da jeg ikke har noget realt valg. Lidt svært at bibeholde positiv tænkning ?

Ved ikke om jeg kommer til at græde, le, synes at det er skræmmende el. i sidste ende – ganske hyggeligt ? Hmm.. Tænke tænke tænke posetiv. Jeg kommer af sted – kommer ud – jeg møder nye mennesker, som jeg skal tilbringe de næste 8 uger med !

Det går op i for meget røg ( smøger ) og damp ( unødvendige tanker ).