Jeg er smigret over at denne person skriver om mig uden at vide det er mig.
Hvorfor er jeg det?

Jeg tænker på om det hele overhovedet har nogen mening. Ordene forsvinder i mit indre i stedet for at komme ud som bogstaver og linier på papiret. Forfatteraktiviteten daler.
Og i mens alt dette sker er jeg i gang med at prøve at tilpasse mig et helt nyt sprog som optager alt min tid.

Jeg kigger på mine profiltekster og tænker om det overhovedet er mig? Eller er det bare meningsløse klichéer jeg smider ud uden at opdage det selv?

Jeg kan ikke finde ud af mig selv, jeg kan ikke finde ud af andre. På en måde føler jeg mig ensom.. Og det er udelukkende min egen skyld.

Jeg vil så gerne snakke med folk, men jeg undrer mig altid over hvad det er der sker.
Er det mig der er alt for kritisk ? Overfor mig selv? Overfor andre? - Jeg ved det virkelig ikke. Jeg vil bare gerne være alene.

Jeg har så forfærdelig meget brug for at skrive, men ordene kommer bare ikke.