En dyne af varme, en tåge, en damp, der slører mit blik og varmer om min hud.
Jeg føler en sådan træthed her i eksamenstiden, lysten til søvn, til billetten til drømmeverdenen, dominerer og gør mig sløv.

Jeg er ikke den eneste, jeg har skyerne med mig. Tæt slutter de, trætte som aldrig før. Gemmer væk på sommeren, på solen og vores begyndte feriehumør.
Jeg har lyst at gemme mig ned, mærke dynen, puderne, intethedens hviskende lyd - en fred.

Jeg fik mig en suppe, en varmende skål af kærlighed, jeg fik en frisk brise, men den kunne ikke hjælpe; jeg blev kølet ned.

Nu ligger jeg her, ligger og ligger og bare ligger, hinsides, min egen verden - mit eget paradis, her kan jeg sove, jeg kan spise, jeg kan elske mig selv,
intet er bedre end mestren af denne kunst, det ved jeg vel.