Jeg kom til at tænke tilbage på alle de tider der har været. Alle de mennesker jeg har snakket med, alle dem jeg har haft i mit hjerte..på en eller anden måde. Jeg tænker på alle de ord der er blevet sagt, alt det jeg ikke nåede at få sagt fordi tiden gik - og med tiden forvandt de væk.

Jeg sætte ikke min lid til tiden, den healer ikke alle sår, nej den gør dem kun større. Den hjælper mig ikke, men giver kun mere plads til tomrummet - og den fremtid jeg frygter. Jeg kan skrige inde i mig selv ligeså tosset jeg vil[AAAAAAAAAAAAHHHHH] - der høre ingen mig. Her venter ingen ting på mig, jeg må blot sige farvel..vende mig om og gå med vinden - blot en af tidens ånder.