Åh Daniel, jeg tænker og tænker. Hvorfor gik du dog der? Hvorfor faldt du i det kolde vand? Gid jeg kunne have redet dig. Jeg savnetr dit varme smil, din eftertænksomhed, betænksomhed og dit kvikke hovede. For mig sidder du endnu på køkkenbordet og lytter, forstår. Fortæller og lyser af liv. Leger med de små, tager afsted til YFU. Hvordan kan du være død? Hvordan?! Du lever her, i min tankegang. Tør jeg hviske at jeg elskede dig hemmeligt? Tør jeg? Du havde en kæreste, og det var ikke mig. Det skulle det heller ikke være. Men du betød et anker. Jeg har altid set dig som noget specielt, en engangsperson. Overvejede hvad du ville lave som fuldvoksen mand. Spekulationerne kommer aldrig videre.