Suk, MAC, hvor er det da træls, jeg ka' sgu dårligt huske hvad jeg/vi talte om i aften i sorggruppen……
Men jeg ka' da mærke deroppe at jeg mangler at få snakket, (og skrevet) - ka' dårligt sige to ord før tårerne render…
Jeg lukker for meget af, er jeg ved at være klar over…

Ved ikke hvor det kom fra, men da vi sad og skulle i gang, kom Bornholm pludselig væltende, jeg fik en voldsom trang til at genopleve de steder, jeg var med drengene for 14 år siden – og hvor Andreas var på skole… Jeg talte om det i den første tid, men har så "lagt det på hylden" – nu kommer det så igen…
Lige efter jeg fik den tanke talte en anden mor om deres nylige skiferie, dér hvor de havde været første gang med døtrene, hvor den ene nu er død… Underligt egentlig hun sagde det lige dér…
Men hun havde brugt det til at dykke helt ned, det havde været hårdt, men godt alligevel…

Så snakkede vi om en tråd her på pennen, - hvor jeg i den grad følte mig jokket på, selvom jeg slet ikke var med i den… (den er lukket nu)
("Er du langt nede, ska' du bare ta' dig sammen, ta' ansvar og komme op igen" "jeg har bestemt oplevet meget modgang, men jeg har så valgt at stå op mens jeg fik øretæverne! Jeg har ikke lagt mig i fosterstilling og satset på hjælp udefra, jeg har kæmpet for det jeg har." "man KAN fylde sit liv med en bagatel, og gå til grunde på det" "I stedet for at ynke sig selv, og bekræfte sin egen elendighed, så burde folk kunne tage sig selv i nakken, og gøre noget for sig selv.")
Altså, selvom jeg er på kontanthjælp har jeg sgu min stolthed, og ville da hellere end gerne "ta' mig sammen" – har ikke lige fundet opskriften endnu…
Og hverken incest, psykisk sygdom eller død er vel en bagatel ???????
Nå, der er desværre altid nogen der bruger den der melodi og skærer alt og alle over samme kam…

Jo, jeg blev stoppet i centeret i dag, af en mor der havde læst kirkebladet !!
Desværre havde jeg ikke så go' tid, men hun var glad for, jeg havde skrevet - og havde bestemt ikke glemt os...

Må vist hellere komme i seng nu...