Skagen
Peter
10 år siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
11 år siden
Bare endnu en torsdag
Barepernille
9 år siden
Solrig tirsdag
Salomon
9 år siden
Gode karakterer og en for...
Camilla Ahle...
5 år siden
Lad Mig Lige Stikke Hoved...
Kianna Kitte...
2 år siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
8 år siden
Og patterne er blevet læn...
Neola
3 år siden
Sæsonpræget spisevaner 24...
Anna Gammelg...
1 år, 7 måneder siden
Det aktive...
Poul Brasch ...
11 år siden
Kære Hr. Rasmussen - Jeg ...
Christian Ba...
9 år siden
Dagen før starten
Shawn Cee (J...
8 år siden
Xhristmas fxxx special
Martin Micha...
4 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
8 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
14 år siden
Dag 7 på fyldepennen. Sta...
Gaffa Brandt
11 år siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
6 år siden
feber
Kenny Raun (...
9 år siden
Onsdag
Hanna Fink (...
10 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Holistisk eksistentialism...
Ansu Orheim ...
1 måned, 23 dage siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
Kjære dagbok
Sunstar31
9 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
7 år siden
Jamen det var jo sjovt
Kellany Bram...
11 år siden
Thoughts drifting away...
Katrine Søre...
11 år siden
13/07/2016: UFO
Cecilie Revs...
7 år siden
At skue hunden på hårene
CamillaJe
11 år siden
Farvel Bornholm
Jytte Westen...
9 år siden
Højskoleophold
Hanna Fink (...
9 år siden
Hvorfor ikke...
Liza Abildsk...
9 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
8 år siden
Danmarksmesterskab i Ribe
Peter
8 år siden
Livet tur-retur
denblaahund
9 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
3 år siden
Storskrald
Hanna Fink (...
7 år siden
Kreativ igen
David Hansen...
3 måneder, 22 dage siden
Jeg blev seksuelt misbrug...
Ansu Orheim ...
14 dage siden
Hyggedag
Josephine Lø...
9 år siden
Drømmwn
Martin Micha...
5 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
11 år siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
4 år siden
Det dér med dyr...
Michala Esch...
9 år siden
Første dag.
Neola
3 år siden
Søndag eller syndedag ?
Michael Nevs...
6 år siden
Stormen Ingolf og min irr...
Michael Nevs...
6 år siden
Der var engang.
Ruth Christe...
7 år siden
En enlig på besøg i julen...
Ace Burridge...
11 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
11 år siden
Vægttab og jobsøgning
Racuelle Hei...
6 år siden
Kære natbog (XVI) – ingen...
Olivia Birch...
8 år siden
Once upon a time
Morten Aske ...
10 år siden
Det første og bedste 00
ChrisEQ
11 år siden
Personlig udvikling
Rud Stenfisk...
2 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
8 år siden
folkeskolegensynsfest
Peter
11 år siden
En dagdog?
Kellany Bram...
11 år siden
13.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
1 ex er det værste, men 3...
Martin Micha...
4 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
10 år siden
Lidt om hverdage.
Hanna Fink (...
5 år siden
Citrontræ
Halina Abram...
6 år siden
Forvirret.
Line Ley Jen...
9 år siden
Påske
Hanna Fink (...
8 år siden
Aaaangst!!!
Camilla Rasm...
16 år siden
Hovedafbryderen
Rud Stenfisk...
3 år siden
Et lille lys i mørket
Gittepigen
11 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
9 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
11 år siden
Jeg kan ikke nå's!
Katrine Søre...
10 år siden
Kære natbog (IX)
Olivia Birch...
9 år siden
Lodret vask med rivejern
Victoria Wan...
8 år siden
Oplæsning - Del 2
Syrene Hvid
6 år siden
Mandag kære mandag.
Malene Hahn
8 år siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
15 år siden
Åh ja mere det føles så g...
Maria jayash...
11 måneder, 9 dage siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
7 år siden
Jeg tog afsted på arbejde i en måned i slutningen af september.
Det sidste jeg hørte Teak sige til mig, inden jeg satte mig i bilen og kørte ud af gårdspladsen var noget i stil med, at hvis nogen kunne overleve en måned adskilt, jamen så var det os!

Jeg kan huske at jeg tænkte: "Hmm, ja, okay", inden jeg drejede rattet, trykkede på speederen og tog afsted.

Norge var benhårdt arbejde, men der stod en solid pose guld i enden og ventede, en gigantisk motivationsfaktor. Vi snakkede dagligt, om alting, ingenting, hestene, arbejdet og alt muligt, men jeg husker stadig at jeg brugte meget tid på at tænke, at når jeg kom hjem, måtte vi have os en rigtig snak og enten gå fra hinanden eller få noget hjælp.
Han virkede dog overvejende glad og jeg tog hjem igen, fyldt med optimisme.
De sidste 14 dage var de hårdeste - jeg sov dårligt om natten og savnede at komme hjem. Hjem til ham, min hund, mine heste og ikke mindst - min egen seng.
Rejsen hjem var lang, natten var den værste på hele turen, fik kun få timers sammenhængende søvn før ankomsten til København.
Ringede til ham på vejen hjem, en mindre ting gjorde at han lagde på, og så talte vi ikke mere sammen på køreturen. Jeg tudede for første gang den dag allerede der. Jeg var så...træt. Jeg slog ALT hvad der fandtes af automatik til i bilen. Adaptiv fartpilot, lang afstand til forankørende, høj sensitivity på alle sensorer, godt ned med temperaturen og op med varmen i kampen for at holde mig vågen de sidste 20 minutter på vej hjem.
Kom hjem, mødte ham på gårdspladsen til en gigantisk krammer. Forsvandt i hans arme, hans nærhed, hans duft - puha - en temmelig skarp duft af sved, bvadr..! Han fortalte glad, at han havde styrtet rundt og vasket gulvet, så alt var lækkert og klar til jeg kom hjem! Trådte indenfor - og det var virkelig lækkert. Rent, pænt, ryddet og flot. Hunden var ekstatisk over at se mig. Vi gik udenfor med det samme og gik en tur rundt på vores sted og tjekkede hestene. Havde savnet mine dyr mere end jeg først havde regnet med.
Jeg blomstrede op, fandt noget energi jeg ikke vidste jeg havde og det endte med at vi kørte ind til byen og spiste sushi. Jeg kom hjem med et mega crave efter sushi og der skulle ikke mange forsøg til at overtale ham - perfekt fejring af at jeg var kommet hjem!
Det var hyggeligt at sidde der sammen med ham, maden var fantastisk og jeg var bare rigtig, rigtig glad for at være hjemme igen. Mine bekymringer fra tidligere blev visket væk, selskabet var godt, jeg havde savnet ham og det var skønt at være hjemme igen.
Resten af dagen fløj afsted. Vi endte på sofaen om aftenen og stemningen blev mærkelig.
Jeg spurgte om jeg måtte ligge hos ham - med hovedet i hans skød - og fik et nej. Han plejer aldrig at sige nej, så jeg troede han var sarkastisk og lagde mig ned alligevel. Han gik i seng kort tid efter, uden at sige godnat. Gik bare ovenpå uden så meget som et ord. Mærkelig stemning.
Jeg gik på wc, gjorde mig klar til at gå ovenpå til ham, glædede mig SÅ meget til at komme i seng og sove, jeg var på randen til at besvime af træthed.
Jeg kom op, gik ind i soveværelset og til min store overraskelse lå han med ryggen til. Han ligger aldrig med ryggen til.
"Hvad sker der?", spurgte jeg, og fortsatte. "Er du ikke glad for at jeg er hjemme igen?"
"Jo.. Nej.. Det ved jeg ikke".

Min verden styrtede i grus. Lige der, brød det hele sammen.

Teak fortalte mig, hvordan han var kommet frem til, at han var dybt deprimeret. At det gik ud over mig, fordi han manipulerede og i bund og grund selv var skyldig når det kom til mine valg der tog mig væk hjemmefra. Jeg underviser i ridning flere gange i ugen, træner med min heste væk hjemmefra og bruger de mindste undskyldninger for at komme væk hjemmefra. Der er ingen bekræftelse at hente, ingen feedback, intet begær - ingenting.
Der blev sagt mange ting, men hans endegyldige konklusion var, at vi skulle holde op med at være kærester, for min skyld, for han kunne ikke holde ud at gå rundt og tænke på - og vide - at han udøvede psykisk terror på mig. Især fordi han gjorde det uden skrupler - og ville gøre det igen og igen.
Det var så mærkeligt at ligge der ved siden af ham den nat. Jeg fik overhovedet ikke sovet og lå på det absolut yderste af sengen. Træt med træt på, stod jeg op klokken 6, gik i stalden, passede mine heste og rendt i øvrigt rundt som en zombie den dag, græd og forsøgte ihærdigt at finde hoved og hale i hvad fanden jeg lige kunne stille op.
Aflive alle hestene? Mit ½ år gamle føl, hjemmeavl.. Min 1½ år gamle plag, købte for arven efter mine bedsteforældre.. Min springhest som jeg har haft de sidste 7 år, halvdelen af hans liv..
Jeg brugte det meste af dagen i telefonen.. Skreg på hjælp i alle kanaler, fast besluttet på at finde hoved og hale i det hele..
Teak har i flere år fået mig til at føle, at jeg ikke er god nok, smuk nok - og det værste - at ingen oprigtigt synes godt om mig. Hvis folk har henvendt sig, er det fordi de har fået noget ud af det, på enten den ene eller den anden måde.
Søndag rendte han rundt og lod som ingenting. Senere kaldte han det at holde "lav profil", som i hans optik er at lade som om intet var hændt. Som om han ikke lige havde hevet hele gulvtæppet væk under mig. Jeg blev syg af at se på, spiste intet hele dagen. Svarede ham kun med enstavelsesord.
Tog ind til rideklubben og underviste mine elever. Jeg kunne ikke aflyse, træt eller ej og to nye elever havde meldt deres ankomst. Jeg har sjældent være gladere for "Husk at holde afstand", bær mundbind og smut når I er færdige. Et par af mine mest betroede forældre besøgte mig på banen. En af dem spurgte mig, om Teak var glad for at have mig hjemme igen. Det lykkedes mig at svare, uden at bryde sammen. De gjorde de til gengæld, chokerede på mine vegne.
Tog hjem igen, til Teak der havde gang i gas med naboen. Jeg undgik dem, passede mine heste, gik indenfor. Lagde mig på sofaen og prøvede at falde i søvn. Det lykkedes ikke. Det føltes så forkert at ligge der.
Gik i seng efter en lang diskussion med Teak om hvem der skulle sove på sofaen.
Sov endnu dårligere natten til mandag. Vi snakkede igen, jeg prøvede at overtale ham til at få noget hjælp, i stedet for bare at slutte alt, men der var intet at gøre. Intet.
Han kunne oveni fortælle, at han havde forsøgt at kysse på sin gamle kollega, der havde været forbi to gange mens jeg havde været væk. Da hun var på besøg anden gang, havde han forsøgt at kysse på hende, men hun havde stoppet det. Han havde følt noget, inden han forsøgte. Tiltrækning - hjertebanken. Alt det han ikke længere følte for mig. Som han var blevet i tvivl om, hvorvidt han overhovedet var i stand til at føle længere.
Min verden gik lidt mere i stykker.. Jeg skrev til min søster, min og min far den nat, at vi var gået fra hinanden og at jeg havde brug for hjælp.
Min søster var den første der ringede næste formiddag. Om jeg ville hentes. Jeg kunne ikke svare. Hulkede bare. Teak var taget på arbejde, så jeg var alene hjemme. Endelig. Dødtræt, uden fodfæste. Mit hjem der ikke længere føltes som hjem.
Passede mine heste. Lukkede ud, ordnede stald. Min søster vendte tilbage. Hun ville hente min mor på vejen og så kom de.
Da jeg havde fået den melding, ringede jeg til Teak og bad ham komme hjem fra arbejde. Hjælpe med at pakke. Han kom hurtigt tilbage. Jeg plantede ham i sofaen, mønstrede energi til at pille ham fuldkommen fra hinanden. Afslørede for ham, at uanset hvad han sagde, mente og gav udtryk for, så var der alt for meget i det han ellers sagde, som fortalte mig, at han elskede mig. Han brød fuldkommen sammen. "Ja gu' fanden elsker jeg dig, hvad regner du lige med?", sagde han, og hulkede.
Perfekt - det var alt jeg gerne ville vide.
Vide, at hende den nye var sekundær.
Vi snakkede, han græd meget.
Jeg græd meget.
Min mor og søster kom, vi gik i gang med at pakke sammen. Teak deltog, men sagde ikke ret meget. Tømte alt mit tøj, mine køkkenting - alt. De kørte med de første læs. Bekendtgjorde at min gamle træner var klar til at modtage mig og min hest - det kom bag på mig, at så mange bare stod med åbne arme, klar til at gribe mig.
Jeg pakkede min hest i min trailer, mine ting, mit udstyr - og så kørte vi. Jeg var så absurd træt og havde min mor ikke været ved siden af til at ruske i mig på vejen hjem, var jeg kørt galt flere gange.
Installerede Amadeus hos min gamle træner. Havde min far med derude, for træt til at køre selv. Han kørte mig hjem igen også. Teak ringede da vi var kommet hjem. Han havde brug for at fortælle, at han havde fundet ud af hvad der var galt med ham. At han var psykopat. Alt hvad han følte, passede perfekt på samtlige beskrivelser. A-L-T.
Det gav en mærkelig ro på. Forklarede en masse ting.

I dagene efter snakkede jeg meget med hans mor. Det holdt vi op med. Hun skulle være mor for Teak. Teaks mormor gik i chok, da hun hørte det. Det gjorde hans mor også, og troede ikke på det. Spurgte Teak om han nu også var HELT sikker - men det var han.
Jeg holdt op med at tro på det.

Teak fik nævnt, at han håbede at vi ville møde hinanden igen om et års tid og at han ville forelske sig i mig igen, forfra, men med et bedre udgangspunkt denne gang.
Han fortalte også, at han har været mig utro med sin x, en enkelt gang indenfor de seneste tre år.
Der blev sagt meget. Rådede ham til at opsøge en psykolog, ligesom jeg gjorde.
Jeg kunne ikke bruge min til ret meget, og fandt en anden, da den første allerede efter to gange ikke mente hun skulle se mig mere. Hun borede ikke dybt nok, og var alt for let at snyde.

Torsdag tog jeg tilbage til mit og Teaks hjem, hentede de sidste rester, inklusiv to heste og fik den tredje kørt til en veninde. Væk fra Teak. Min mor og søster var med igen. Søster fandt en dameelastik i sofaen, gav mig den diskret.
Gav den til Teak, rystede bare på hovedet af ham. Han blev flov. Sendte mine hjælpere afsted, manglede kun småting.

Og så lavede jeg en plan.

Jeg forførte ham fuldkommen sønder og sammen. Han strittede først imod. Spurgte hvorfor jeg gjorde det, og udpenslede for ham, at det var fordi det var det jeg havde lyst til. Han kunne jo bare vælge ikke at gøre det. Han kæmpede kortvarigt. Jeg gjorde ingenting, stod bare foran ham.
Han gav sig hurtigt. Hev ham rundt i hele huset. Køkkenbordet, spisebordet, badeværelset, sofaen, trappen - alle steder! Jeg kunne simpelthen ikke forlade mit hjem - mit SPRIT nye køkken som jeg ikke har lavet mad i 10 gange endnu, uden at...leave a mark..
Da vi var færdige, var jeg færdig med ham. Fuldkommen. Det var samlet set kedeligt. Jeg drømmer om sex, hvor der bliver gået til den, holdt fast, brugt energi. Men der kom aldrig rigtig noget energi fra ham. Han var helt væk i mig. Aldrig havde han haft så fantastisk sex. Jeg var ved at kløjs - det var ikke engang medium på min skala.

Nu er der kun tilbage, at løse alt det med huset, som han enten skal købe mig ud af, eller også skal det sælges. Jeg skal have kontaktet min advokat, som kommer til at håndtere det for mig.
Vi taler ikke sammen. Han vil gerne bore, men han gør det kun for at manipulere. Jeg gider ikke snakke med ham. Jeg har intet jeg ønsker at dele. Han lyver, bryder min tillid, manipulere og er ond ved mig psykisk. Det kan jeg ikke bruge til noget.

Jeg er fuldkommen afklaret. Jeg skal aldrig tilbage dertil igen. Jeg savner mine unger, men jeg hverken kan eller skal basere mit liv på de børn, men derimod på hvad der er godt for mig. Hvad det helt præcist er, er jeg godt igang med at finde ud af.

Min nye psykolog hjælper mig. Grey hjælper mig, uden at være direkte involveret. Grey forguder mig, får mig til at tænke på noget andet. Det krævede en masse mod at kaste mig ud i det, men timingen kunne ikke være bedre.. Det er SÅ godt for mig, og jeg bruger ikke et minut om dagen på at tænke på Teak..

Der er mange flere detaljer på historien, men mere giver ikke mening lige nu jeg tror det hele er ganske klart, til trods for de resterende småting. Jeg skal aldrig tilbage dertil, men i stedet for finde ud af, hvor pokker jeg hører til, og hvem jeg er, helt uden ham.

Nu skal der ses fremad.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Det skete i de dage.. er publiceret 20/12-2020 21:58 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.