Var til rundvisning på Nationalmuseets værksteder:

Stakkels Jesus lå på maven over to bukke, han var i en elendig forfatning. Korset på hans ryg var surret fast med orange tov. Han havde mistet sin ene arm, han var snavset, kindernes farve falmet og det værste var, at han var angrebet af borebiller under sit gipslændeklæde. De havde været så frække at æde sig vej op langs hans ene hofte.
Men nu var han under kærlig omsorg af en konservator. Hans tabte arm ville blive limet fast, billeangrebet standset og afbødet, kinderne få farve og han vil fremstå som ren og pæn, når han igen hænger der over buen i kirken.

Sukkerfeen er kreativ. Hun limer søkort sammen med tape, maler forskellige farver på kortene, hælder forskelligt, blandt andet sukker, fra kolonialskabet på malingen for at give tekstur. .I midten placerer hun en fotokopi af sig selv. Det meget store fine billede kommer på bag glas og ramme og med noget tilfældigt pap bagpå. Billedet sendes på udstilling, nogen forelsker sig i det og køber det. De er meget glade for billedet, men desværre tager det mod fugt. Sukkeret bliver til sirup der løber ned gennem billedet og tager farverne med. De prøver at tage billedet ud af rammen, men det har klistret sig fast til glasset. De kontakter museet, der mod betaling kan løsne billedet fra sit glas. Det ligger nu løsnet på det store bord og skal tilbage til ejerne. Hvordan det så går, ved man ikke, for tapen har ædt sig gennem papiret og syren fra rammens pap har også sat sine spor, og så er billedet klistret i sukker, der med tiden vil tage mod snavs, for ikke at tale om at farverne er løbet sammen.