Kedelige fortsættelser er der nok af i verden. alligevel vil jeg komme med min også.

Du har med garanti læst mit indslag Sofaen. Det er nu godt to år siden jeg skrev det, og her kommer så en fortsættelse.

Vi har ikke to sofaer længere, nu har vi en hjørnesofa. Min mor holder sig stadig til stolen, men sofaen har fået mere og mere greb i hende, nu er det langsidens yderste hjørne der trækker.
Min stedfar har stadig pladsen lige under vinduet. hovedet på en pude i hjørnet og fødderne op på armlænet. hvis han lægger sine fødder rigtigt, lægger de ikke i vejen for hans udsyn til fjernsynet, som stadig står på sin sædvanlige hylde.
Vi har fået surround sound DVD, som er gået i stykker. Vi har mindst 3 fjernbetjeninger liggende på bordet. lige for tiden er vi oppe på seks, men det er fordi vi har så mange elektroniske ting i vores stue som rent faktisk virker. de tre almindelige fjernebtjeninger er til TV-et, DVD'en og lyset... ha... dovenskaben længe leve.
vi er nu kun to børn hjemme, da det mellemste, min lillesøster er på efterskole. og alligevel har vi stadig svært ved alle at kunne være i stuen, uden at møve til de andre.
Hunden vil helst ligge i sofaen og ånde end tungt i øret, mens man har slynget sin arm om hende, så hun kan mærke, at man er der. min stedfar sover stadig på sofaen en gang imellem.
Og selv om det ikke lyder videre idyllisk og familiært, og selv om titlen som 'Familien Danmark' nok ikke lige passer på os, så er det alligevel i den der gamle brugte hjørnesofa vi er mest sammen i. Det er der middagslurene tages, det er der kaffen drikkes, det er der aftenmadens indtages når vi har købt pizza på det lokale pizzaria.
En lykkelig slutning?
Tja... måske i 3'eren...