Gammelt program med digt

Sikke en dag
Ruth Christe...
7 år siden
The same old storie
Julia Stampe
6 år siden
Et liv i en retning...
Patrick Bolv...
10 år siden
Like & del
Olivia Birch...
9 år siden
1 ex er det værste, men 3...
Martin Micha...
4 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
5 år siden
Ledte efter et filmprogram i min kasse med sådanne. Har ikke kigget i den i mange år, der var godt med edderkopper og andre døde dyr.

Fandt ikke, hvad jeg ledte efter, men i bunken med koncertprogrammer fandt jeg et fra d. 9.februar 1967. Der var jeg til koncert på Gentofte Rådhus med Sjællands Symfoniorkester. Alene erindringen om de mange koncerter der med dem, herligt. Som musiksproglig student på det lokale gymnasium fik vi fribilletter, det benyttede jeg mig meget af. En af de aftener, der står klarest i min erindring var med trompetisten Maurice André.

På forsiden af programmet et af mine digte. Ja, jeg sad ofte og tegnede/skrev, når jeg var til koncert. Masser af inspiration. Dette er et digt om ungdommens kærlighed, der aldrig forgår. Om det nu har været Beethovens 1., Niels Viggo Bentzons Symfoniske variationer, Chopins Polonaise-Fantasie eller Schumanns Klaverkoncert i a-mol der har inspireret mig, kan jeg ikke huske.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Gammelt program med digt er publiceret 01/09-2009 15:52 af Kirsten Ankerstjerne (kapa).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.