For 2/3 år siden started jeg med at chatte med en sød fyr fra usa...Vi snakked kanont sammen og vi blev forelsked et lavt år efter vi started med at chatte havde vi aftalt han skulle komme til danmark han blev jealovu og brød kontakten
han var overbevist om jeg ik var ham tro hvad jeg var*s* det lyder måske underligt at man kan være forelsket og tro over for en man endnu ikke har mødt.....
6 måneder efter skrev han til mig at han godt vidste han havde været et fjols ....efter et stykke tid aftalte vi at jeg skulle komme til usa han ville betale billeten hvad jeg var lidt imod men jeg acceptered til sidst....
Lige pludselig stopped han med skrive og jeg tænkte nå ja thats life....så idag skrev han igen 4 måneder efter han stopped....han fortalte mig at han elsked mig da jeg har fået webcame og han også har chatted i med det på og han fortalte efter at ha set mig elsked han mig endnu højere...
Men jeg tror ik på ham ......han fortalte mig at han havde lukked sig inde i sig selv skubbed alle væk fordi han misted sin mor...han ved godt han ik burde ha skubbed mig væk ...fordi nu har han midsted mig....men har han så også det helt eller kan jeg åbne får slusen igen......
jeg er i en stor følelsesmæssig vildrede lige nu....
Jeg har 3 mænd i mit hjerte og jeg ved jeg må gøre op med mig selv men det er svært den ene vil ik da han har en anden i sit hjerte så det er nemt nok og alligevel ik....den næste har ik tid til at ha nogen ved sin side og den sidste siger han elsker mig men jeg tør simpelthen ik stole på ham.....
De er 3 vidt forskellige mænd .....for et par uger siden var det så let.....jeg ville vente på henrik se hvad der skete han er den der kan få mig til at smile bare ved at sige hej så er jeg på en lyserød sky......ham har jeg in real life det har jeg også med ham der har sit hjerte et andet sted men alligevel ved jeg at den kemi der er mellem os ik bare er af ingen ting eller ligger jeg får meget i det ser jeg ik det rigtige i hans øjne ser jeg kun det jeg selv vil.....
Tror bare jeg skal holde mig fra mænd og så lade skæbnen råde.....