Marie Wettergren Poulsen

En smerte så stor for igennem hendes hjerte, alt håb var ude. selv den mindste lyd føltes som et jodskælv. Stemmen sagde at det var hendes skyl, det var altid hendes skyld. Det var hendes skyld at far drak, det var hendes skyld at mor var ked af det. Ikke altid gav det mening... - men altid var det hendes skyld.
Dette var mig. Det er lang tid siden, men smerten går aldrid væk igen. Jeg prøver at hele mine sår, og det gør jeg lettest gennem tekster og digte. Og hvorfor ikke dele de værker jeg beundrer så meget med andre. Jeg er en ung pige der går på HF 1. år. Jeg bor sammen med min dejlige kær [...]