Når livet rammer en hårdest, må man handle.
Jeg fandt mig selv i en situation, hvor jeg hverken kunne handle eller lade være - jeg var handlingslammet og eventyrlysten på samme tid.
En dag forsvandt eventyrlysten, og mit sind var pakket ind i mørke og dødfødte tanker.
Jeg begyndte at skrive. Jeg lod nogle andre gennemleve den smerte, jeg ikke
selv formåede at erkende og forholde mig til. Det var ikke en bevidst handling at skrive, det skete bare. Jeg havde fundet en ventil, en måde at få
ro fra de tusinder af rastløse tanker, der hjemsøgte mig dag og nat.