Kristian Meilstrup Sørensen

Som dreng blev jeg hvisket i øret af en misvisende stemme, der bragte mig mod skyggerne. Usikkerheden fik mig til at afvige fra fornuften og glæden, og da skyggerne fik fat i mig, blev jeg revet omkuld og mistede fodfæstet. Hvisken blev til stemmer, stemmer blev til følelser, følelser af lammelse, som blev til kvælende lænker, i et dybt mørke viste der sig et prik af kærlighedens lys i det fjerne, som bragte mig håb og mod på at bryde ondskabens greb.