En gåtur og minder revisited.

Derinde boede en kvinde, der døde. Hun kogte kartofler, faldt i søvn, og huset brændte ned. Hun havde en datter som lugtede af mug og en butik vi kaldte "Ting og sager – røv og kager".

Hende, derinde, arbejder ved Skat, og fordeler posten internt. I mange mange år har hun dampet alle frimærker af breve der var overfrankeret. Hun har nu for over 10.000 kr i frimærker, har jeg hørt.

Han var Jehovas vidne, og gik i min klasse. Til hans konfirmation ønskede han sig en symaskine, derefter sprættede han et par hvide og et par sorte bukser op og syede dem sammen igen, så bukserne bar præg af skak. Han gik med stok og hat allerede i 7.

Derinde bor Hummelbi. Den tykkeste mand i det mindste hus. Hans scooter har en redningskrans bagpå.

Der bor en kvinde, som min mor kendte engang. Hun blev dybt deprimeret, og gennem flere måneder kunne folk kun snakke til hende gennem brevsprækken.

Bag den hæk puttede vi engang noget, vi troede var hundepis i en lille parfumeflakon, og gav det til en pige, som hed Lina, som vi ikke kunne lide.

............................................

(Engang i København mødte jeg en fuld mand. Han spurgte mig, om jeg havde ild, det havde jeg ikke. Han havde havevanter på fødderne.)

............................................

Lige dér, der på torvet fandt jeg engang en tyvekroneseddel og havde en lang diskussion med en veninde, som mente, at man skulle indlevere den på politistationen og få en findeløn. Jeg mente, vi skulle bruge 20'eren i Vaffelboden.

Lige dér så jeg engang en gammel dame stikke fem stykker klistret kanelkage direkte ned i tasken, da byen holdt fødselsdag.

Dér bag det cykelskur lå mig og Tue i gruset og ledte desperat efter hans mors diamantøreringe, som hun havde fået af den danske konsul i Tunesien. Han var kommet til at sætte dem fast i bæltet, mens han spiste morgenmad. De blev fundet. Men ikke af os.

Røde Pia og jeg legede tit på taget af det skur. Der kunne vi holde øje med alt, hvad der foregik i cykelhandlerens gård.

Der løb vi engang på rulleskøjter foran Møllers Busser, nu er der parcelhuse.

På den cykelsti styrtede jeg engang på min cykel, fordi en blind mand stak sin blindestok i mit hjul.

I anlægget drak jeg mig fuld for første gang i billig Martini, og kørte rundt på en karrussel til jeg brækkede mig i et fuglespringvand.

Jeg legede engang med en pige fra det hus. Hendes forældre var medlemmer af pinsebevægelsen, og hun fortalte, hun kunne snakke med kaninerne på tapetet på hendes værelse. Vi lavede salat af skvalderkål i deres have.

Dommerens datter hed Dorte, hun havde tre nyrer og var mærkelig, men hun havde det største værelse jeg nogensinde har set og et kæmpestort dukketeater. Ærgerligt at hun var så irriterende.

Derinde boede Hr og Fru H. Han var jøde, og hun troede vi kunne se ind til dem gennem vores fjernsyn. De havde mugskjolder og Asger Jorn billeder på loftet.

Ritta havde en bandekasse og et bandeord kostede en femmer. Når vi havde bandet nok susede jeg til købmanden efter frisk brød og varm leverpostej.

Derinde boede Malou som havde en sur finsk mor. Sidst jeg så hende var hun på forsiden af M i en grim hæklet bikini.

Der, lige der, nede i skolens cykelkælder fik jeg en syngende lussing af en pige som hed Mette. Hun havde forvekslet mig med én hun havde et udestående med. Det var min fødselsdag.

I den skolegård blev jeg første gang forelsket i Lasse, som havde grydehår. Det varede indtil han blev klippet. Nu er han gift og bor i Norge.

Der slog lynet ned i vores nabos hus. Min bogreol væltede. Jeg skreg mig hæs så jeg mistede stemmen, og tissede senere på gulvet i køkkenet i søvne.

Ved den bager gjorde jeg rent en sommer. Bageren trillede marcipanroser lige ved siden af et overfyldt askebæger.

For enden af den vej kyssede jeg med The Dark Side efter vi havde slåsset i sne, og han havde stjålet min venindes rulamsfrakke.

Bag det træ aftalte vi at være kærester. Det var før hans forældre solgte hans hest og rejste til Tunesien, siden til Hamburg og Schweiz. Det sidste jeg hørte var, at hans far skød sig selv.