Træbryllup @--))----- med røde roser

AT forløb
Coleen
10 år siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Rygestop
David Hansen...
2 måneder, 13 dage siden
Min datters smukke sang
Ace Burridge...
11 år siden
Hvad er sommer for mig?
Jønsse
7 år siden
Kvinder eller ocd?
Racuelle Hei...
9 år siden
Mine tanker
Zein Ali (Bi...
3 år siden
Positivitet?
Luna Mø
7 år siden
Noget om helte
Camilla Rasm...
7 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
9 år siden
Jeg håber din kynisme gør...
Ansu Orheim ...
13 dage siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
9 år siden
Stilhedens nåle
Tine Sønder ...
11 år siden
sulten
Sunstar31
9 år siden
Xhristmas fxxx special
Martin Micha...
4 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
11 år siden
8 års fødselsdag.
Peter
11 år siden
Koldt
Kenny Raun (...
9 år siden
Dagen før starten
Shawn Cee (J...
8 år siden
Et åbent hjerte
Ansu Orheim ...
13 dage siden
Tvivl.
ceciliemarie
12 år siden
I dag har vi den 8. maj. I dag for 5 år siden blev jeg gift med manden i mit liv Det halve af mit liv har jeg boet sammen med ham og i dag har vi så træbryllup – jeg har spurgt ham om han så er min træmand, men det mener han ikke. Han lod mig sove i morges og da jeg endeligt havde fået øjne og stod op med hængehår og morgenkåbe, stod der frisklavet kaffe, rundstykker og en flot buket røde roser. Manden selv var kørt ud for at lave et stykke arbejde, men var kommet hjem, da Anne og jeg kom hjem fra byen.

Vi var blot inde at ose lidt og købe gave til nabopigens konfirmation i morgen fra Anne, men det endte med at vi slæbte os en pukkel til, da vi skulle hjem. Jeg fik købt tøjet, som jeg skal have på i morgen til konfirmation. Stribede stumpebuks i grønt, sandfarvet kort jakke og t-shirt. Jeg skulle ellers ikke have noget.

Der var mange mennesker inde i byen pga Tulipanfesten, som afholdes her i weekenden. Det siger ikke mig så meget. Det skulle da lige være, at deltage i damefrokosten, som i disse timer løber af stabelen og hvor ca. 150 damer er forsamlet i et telt. Sikker en hønsegård, der må være – og alt imens går mændene udenfor teltet med barnevogne, skrigende småbørn eller blot med en jalousi eller sur ejefornemmelse-mine. Andre mænd gør sig det vel bare behageligt. Bliver hjemme foran lørdagssporten eller dapper ned i ølteltet og hygger sig med kammerjunkerne. Jo, alle slags mænd har nok efterladt eller er blevet efterladt af deres koner, der gi´r den hele armen i teltet, hvor damefrokosten holdes. De betaler et pænt pengesum for at komme ind og spise deres medbragte mad og købe deres drikkevarer, så det er rent fortjeneste for arrangørerne. Nå – alt vel. Jeg tror nok, at de har det hyle morsomt. Jeg må se om jeg skal med til næste år – måske kunne det blive sammen med nogle Fyldepenne-venner.

Anne har bestemt menu´ til i aften, men det bliver nok til indendørs tilberedning. Vi har købt tre forskellige slags pølser. Karry-, barbecue- og mexicanske pølser. Dertil skal vi have kartoffelsalat, salat og flutes og et glas rødvin. Ingen dessert, men en kop mokka til en nybagt kage og dertil fjernsyn og levende lys sammen med roserne. Det bliver en hyggelig hjemmeaften. Måske kommer sønnike og hans kæreste hjem og spiser. De er hernede denne weekend til Tulipanfest, men de er jo sammen med vennerne.

Nu må jeg i omdrejninger. Jeg skal have vasket nogle maskinfulde tøj og andre småting. Mens jeg sidder her, bliver det pludseligt så mørkt. Så derfor. Kom regn, kom bare og få så afregnet, så det er smukt vejr, når vi skal til konfirmation. Det behøves dog ikke være så godt, som sidste søndag, men blot tørvejr og vindstille – sådan da.
Jeg smutter og fortsætter med at få det bedste ud af dagen.

Alle læsere må have det godt med jeres dag.

Hyggehejsa fra en lidt doven Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Træbryllup @--))----- med røde roser er publiceret 08/05-2004 16:05 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.