Science fiction

Opgavebeskrivelse

Året er 2059. En helt almindelig dag. I en helt almindelig persons liv. Fortæl om en begivenhed, kedelig eller spændende, på netop denne dag. Afslør ikke for meget omkring tid og sted, lad det være op til læseren at gætte med.

Blink.
Cashew følte irritationen vokse i sig.
Blink.
For fak da! Lige siden de havde opgraderet Generation Chip HemiPro 3.2 til 3.3 havde han oplevet disse fakking glitches, som blev ved at trække slør hen over hans tanker. Han blinkede igen, snublede og sænkede blikket for at koncentrere sig om pastichebroen. Elendig belægning. Pastiche var blevet indført syv år tidligere som erstatning for plex. Det havde ganske rigtigt reduceret nedslidningen af folks såler, men blev selv slidt så hurtigt ned, at overfladen blev ujæjn på rekordtid. Cashew lænede sig bagover for at bremse sine sko. Fak! Dér var sløret igen. Han virrede med hovedet og prøvede at rette sin lange, ranglede krop op for at genvinde balancen. HemiPro, min fakass! Chippens opgave var at kalibrere hjernehalvdelene, så de bedre kunne kommunikere. Dette skulle efter sigende mindske outflowet af IT-nyhedsstrømmen, så hjernen bedre kunne adskille bit'ene. Men det funnede ad fak til.
Casthew sukkede. Og blinkede. Og tog sig pludselig til hovedet, da en gennemtrængende smerte skar gennem hans halvdele. Pastiche under hans sko sejlede og overfladens besyndelige mauve farve gled pludselig over i gråt. Den unge mand gispede, da hans knæ hamrede ned i broen. Fak!! Højt pitchede lyde tiltvang sig adgang til hans limbiske system og fyldte ham med bundløs frygt. HvadvardetHvadvardet? Lydene/hylene kom igen. Han rynkede panden i et forsøg på at huske i den desperate tro, at hukommelsen ville hjælpe ham til at fjerne problemet. En gang for længe siden ... på et fieldtrip. ... Dyr? Umuligt. Der var ikke længere dyr i byen. Den skærende lyd holdt pludseligt op, blot for at blive afløst af noget mere forvirrende.
Stemmer! Han hørte stemmer. Forvirrede, vrede, desperate, høje, lave stemmer! Han skreg. Troede han; men han kunne ikke længere høre sin egen stemme. De andre kunne høres. Hele tiden. Cashew stemte sine hænder hårdt mod sine øren. Men de blev ved, ved, ved, ved. Umuligt at holde dem ude; de kom indefra. Umuligt at skelne dem fra hinanden til sidst, indtil...
Han holdt vejret i hvad, der føltes som en evighed. Så trak han det endelig i ét stort rystende gisp.
... indtil en sørgmodig stemme lagde sig om hans sind som et kølnende omslag.
Ecce homo.
Hvad har I gjort?

Skriv kommentar

Besvarelsen Hemisfære er publiceret 27/05-2010 19:12 af Henriette Westh under skriveøvelsen Science fiction.
Version 1 - 27/05-2010 19:12
Besvarelsen er på 373 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

12 år siden
#1 Mogens Sørensen (Mons1957)
Hej Henriette, du får et sf-miljø godt op at stå i denne tekst, der er meget at gætte og arbejde med omkring dette fremtidssamfund. Det er også et, hvor der er sket radikalt meget i forhold til vores tid. Det kunne være indledningen til en længere historie, der ville den fungere godt som intro. VH Mons
12 år siden