Stærke følelser

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie hvori en person beskriver en stærk følelse, gerne ved hjælp af metaforer. Hvordan føles det at være jaloux, være lykkeligt forelsket eller måske skulle træffe en svær beslutning? Brug fantasien. Teksten skal indeholde en beskrivelse af hvordan følelsen opleves fysiologisk - hjertebanken, gåsehud, kulderystelser m.v. Teksten skal ligeledes vise, hvad følelsen afholder personen fra, eller måske driver ham/hende til at gøre. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Blod.

Jeg cykler storsmilende ud ad Amagerbrogade en mandag morgen på vej til mit nye job. Jeg har fået et årsvikariat som dansklærer på Christianshavns Gymnasium. Jeg er pavestolt. Om tyve minutter ringer det ind, og jeg skal have 3b. Vi læser ekspressionisme, og i sidste uge, da jeg havde klassen allerførste gang, delte jeg Broby-Johansens digtsamling ”Blod” ud og gav dem tre digte for. Det er hård kost, ikke for tøsedrenge. ”Gud ved, hvad de siger til det?”

Jeg hviler højre hånd på maven. I morges kastede jeg op. Det er tidligt, for egentlig går jeg først over tiden om to dage. Så skal jeg til tjek på Herlev Hospitals fertilitetsklinik og have svar. Men jeg ved, jeg er gravid, at tredje gang er lykkens gang..”Måske er det tvillinger?” For en uge siden fik jeg lagt to befrugtede æg op i livmoderen. ”Pragteksemplarer”, sagde lægen. Sygeplejersken sang en salme. Jeg er 28 og klar til at blive mor. Jeg er gift med Manden i mit Liv, jeg er færdiguddannet og er sikret job hele næste skoleår. Alting kører. Nu mangler der bare en lille bavian eller to til at forstyrre husfreden.

Ti minutter senere står jeg i lokale 12. Næsten alle eleverne er kommet, selvom der er to minutter, til det ringer. Eleverne er kun 10 år yngre end mig, og jeg har været lidt bange for, om de ikke ville vise mig respekt og acceptere mig som deres dansklærer. Men det går fint.

Vi går i gang. Lea læser det første digt højt for klassen med en høj, dyster røst, der passer til det gruopvækkende indhold.

/ BORDELPIGE DRÆBER UFØDT/ SKAMSLIDT DIVAN/ PÅ RYGGEN TØS MED CHEMISVALK OVER MAVE/ SPREDBEN/ BORER STRIKKEPIND I KULHÅRSUDFRYNSET VULVA/ GURGLENDE/ LIG KØNSKRYBER.

Vi taler om, hvordan forfatteren provokerede med sin makabre beskrivelse af en luder, der får en abort i tyvernes Berlin, og hvordan han sprænger alle konventioner om lyrikkens indhold og formsprog. Vi sammenligner med Emil Bønnelyckes glade digt ”Gaden”, som er skrevet næsten samtidig. Glæden, farverne, tempoet. En helt anden slags ekspressionisme. ”Om lidt skal I selv forfatte et ekspressionistisk digt”, siger jeg. ”Jeg skriver nogle ord fra digtsamlingen ”Blod” på tavlen, og I skriver et digt, hvor fem af ordene indgår, ok?? Men først en tissepause”.

På toilettet opdager jeg blodet. Sortrøde klumper af blod. ”Ikke græde”, hvæser jeg. ”Ikke endnu”. I klassen sidder eleverne klar med spidsede blyanter. ”Sæt igang”, siger jeg. ”Husk at bruge fem af de ord, jeg skriver på tavlen”. Eleverne går i gang. Det første ord, jeg skriver, er ”Blod”.

Skriv kommentar

Besvarelsen Stærke følelser er publiceret 01/06-2011 17:50 af Line Knudsen under skriveøvelsen Stærke følelser.
Version 1 - 01/06-2011 17:50
Besvarelsen er på 427 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

13 år siden
#1 Poul Brasch (Blækhuset)
Hej Line.

Nogen leger med ilden, med det ufødte, skraber ud...væk.
Gør det gang på gang pga af letfældig omgang med de kødlige lyster.

Og så er der dem der kæmper, for det ufødte, og det stødes ud.

Det er så uretfærdigt.

Engang sagde en gammel dame til megaunge mig, Faktisk forfatteren Karl Eskelunds, "Min kone spiser med pinde", mor til mig i Rågeleje. Havde lige slået hendes græs-mos-plæne.
"Alle børn sidder deroppe og vælger deres forældre," så har jeg siden tit tænkt; Hvor er der mange der vælger de forkerte.

Jeg blev helt ked af det, på hendes vegne.

Fine stemningsskift, her og nu virkelighed og her og nu tanker.

Vh.
Poul Brasch
13 år siden
13 år siden
#2 Line Knudsen
Kære Poul. Tak for kommentaren. det. Er da godt, at man kan adoptere, hvis man ikke selv kan finde ud af at føre slægten videre. Jeg får helt lyst til at læse Karl Eskelund. Hvad vil du anbefale? VH Line Knudsen.
13 år siden
13 år siden
#3 Poul Brasch (Blækhuset)
Hej Line
Karl Eskelund var journalist under Korea krigen. Han begik selvmord, vist ved at hælde benzin over sig, som jeg husker det. Hans søster hængte sig i en svensk ødegård. Så den gamle kone var barnløs.
Men hun fortalte mig, at hun talte med dem, og satte en rose ved deres foto, og rosen bøjede sig ved juletid. Stof til eftertanke.
Den gamle kone hed Berliot, hvis jeg husker rigtigt, hun var kunstnerinde. Hele hendes væg i stuen var fyldt med ansigter i gips, værker hun havde gjort af mennesker hun havde kendt. Jeg husker, at jeg var lidt bange. Hun sagde også min skytsengel var en neger. At han stod lige ved siden af mig, når jeg skulle have penge for mit arbejde. Jeg vil aldrig glemme hende.

Kar Eskelund har skrevet:

Min kone spiser med pinde (1946) Den har jeg læst...god.
De røde mandariner (1957) Den har jeg læst...husker den som god. Skrevet det år jeg blev født.
Og så har han skrevet: Dem har jeg ikke læst.
Sort, hvid og kaffebrun (1959)
Sort kaviar og rød optimisme (1961)
Midt i en hashtid (1969)

God fornøjelse.
Vh. Poul Brasch
13 år siden
13 år siden
#4 Angelie Andersen (Angelie)
Dyster fortælling, men smukt sammenhængende. Kan rigtig godt lide den røde tråd og at det slet ikke var hvad jeg havde regnet med. Godt eksempel på hvordan stemningen kan skifte fuldstændig på meget kort tid. Desuden fin beskrivelse af hvordan mennesker ofte lægger bånd på sig selv for normernes skyld.
13 år siden
13 år siden
#5 Line Knudsen
Kære Angelie. Tak for de pæne ord. Historien bygger på mit eget tredie, mislykkede forsøg på kunstig befrugtning, før vi valgte at adoptere. Det er mange år siden nu, men jeg kan stadig huske, hvordan jeg fortsatte arbejdet, som om intet var hændt. Måske kan det være en redning at være tvunget til at holde fokus et andet sted end på sorgen. Jeg ved det ikke. Gudskelov der findes adoption. I dag er jeg mor til to brune børn fra fjerne kontinenter. VH Line Knudsen.
13 år siden
13 år siden
#6 Pia Hansen
Hej Line.

Det er knageme en god historie.
Udmærket indhold og godt fortalt.

Men jeg synes ikke helt den lever op til opgavebeskrivelsen.
Jeg tvivler ikke på der er stærke følelser i spil. Der er jo glæden ved jobbet, der går godt og manden, der er der. Og der er sorgen over aborten, midt i det hele.
Du beskriver dem bare - så vidt jeg kan se - ikke fysiologisk.

Lidt *øv" når nu det indgår som et element i opgaven. Men det smutter jo let, når man er optaget af historien.

vh. Pia
13 år siden
13 år siden
#7 Line Knudsen
Kære Pia. Du har ret. Følelsen er ikke udtrykt fysiologisk. Hun burde måske have fået mavekramper, da hun opdagede, hun havde fået menstruation og alligevel ikke var gravid. Det ville være fysiologisk,ikke? Og realistisk i forbindelse med kvindens "månesyge". Jeg havde tænkt, at hendes kvalme og opkast før historien starter var fysiologisk. Men det er jo ikke noget, man oplever som læser. Bare noget, man hører om. Tak for kommentaren. Hav en dejlig dag. VH Line.
13 år siden