Jeg betragtede mine venner, alt imens de én for én svævede ned mod jorden. Jeg forstod ikke de turde, selv var jeg bange. Jeg følte frygten som en knude i maven, en knude, der bare voksede og voksede. Jeg vidste at mín tid også snart ville komme, en tid hvor jeg måtte tage skridtet.. De andre sagde, at man kunne mærke når tiden kom, men jeg var skeptisk.
Enhver kunne se på os alle hvilken tid det var. Hele haven strålede i gule, røde og brune farver... Før i tiden var jeg grøn, det var vi alle.. Jeg erindrede de mange farver, og lykken, som fulgte dermed.. Jeg huskede de smukke ord solen hver morgen hviskede til os.
Men som tiden nærmede sig, skiftede vi farve, nu var jeg brun og kedelig! Det var trist.
Jeg ville ønske, at jeg kunne blive, ligesom Mor gjorde det.. Hun havde mange gange fortalt om de hvide stjerner, der faldt fra himlen, stjerner jeg længedes efter at se... Men mit ønske ville aldrig gå i opfyldelse!
Vinden kærtegnede min kind, trøstede mig med sin blide hvisken, noget den havde gjort så mange gange mod så mange venner. Jeg vidste, at han havde bestemt sig, og at han snart ville blusse op, og give mig det endelige skub... Skubbet mod virkeligheden! Et lille skub, der var nødvendigt for alle - et støttens skub!
Pludselig forstod jeg de andres ord, ordene om rejsen, og jeg vidste at tiden endelig havde indhentet mig.. Det var min tid. Det kom så hurtigt, at jeg følte det havde været der altid, gemt dybt inde i mit sind, men at jeg samtidigt aldrig havde været modig nok til, at indse virkeligheden.
Lige så forsigtigt lod jeg mig rive løs, og jeg kunne mærke hvordan min lille krop følte friheden. Jeg var stadig bange, men nu vidste jeg, at det var en nødvendighed. Min lille hånd vinkede automatisk til de gule, røde og brune blade, der før udgjorde min trygge familie. Nu var jeg alene.
Jeg kunne se hvordan jorden kom nærmere. Det alt omfavnende mørke greb mig, og lykken opfyldte mig helt! Jeg var klar, men ubevidst om hvad fremtiden ville bringe.
Jeg nåede kun at hviske et enkelt ord, før jeg gled ind i de evige venners søvn!
Farvel...